Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Der laa i den lvse Nat et Sus og en Sang,
en hed Bølge af Attraa lurede over Byen, en
Storm der bølgede gennem disse tusender, der
bestandig strømmede forbi ham som en Flod.
Det var Kunstneren i ham, der tiltrak hende,
pirrede hendes Nysgerrighed, maaske fængslede
hendes blaserede Nerver. Hendes Broder, denne
Løvehvalp, havde naturligvis rost ham i vilde
Skyer, han havde straks kunnet mærke, at hun
kendte til ham. Og han lignede jo ganske vist
heller ikke meget alle disse Kammerjunkere og
Etatsraadssønner, som hun øjensynlig drev Flirt
med derhjemme.
Han kunde ikke blive hende kvit, hendes
Øjne var bestandig over ham som en
besynderlig Bebrejdelse, der blev ved med at tirre ham
op. Blot den Maade hvorpaa hun havde sagt:
«Det maa vist være godt at have et saa smukt
Kald at leve for som Deres».
Det var slet ikke ironisk ment, Stemmen
havde tværtimod været alvorlig.
Et Kald at leve for — han kendte det —
det var disse unge Pigers Illusion, naar
Baltummelen havde udmattet dem, finde noget at
leve for, eller hellere finde én, der havde noget
at leve for. Helst noget udenfor det allermest
dagligdags.
Hvis han nu havde sagt hende, at han rejste
hjem til København for at blive Kontormenneske?
Var han forelsket? Han følte det som en Uro,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
