Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
en Smerte over at hun var gledet bort,
uigenkaldelig bort, han saa hende overalt, bestandig
hendes Ansigt, hendes store, besynderlig rolige
Øjne, stort og vaagent havde de straks sét paa
ham, uden nogen uharmonisk og hurtig Blinken,
de saa længe og roligt vurderende, undertiden
overvejende, saa sænkede de hvælvede Laag sig
langsomt, saa at de lange udadfrynsede Vipper
lagde sig som en fin Slørbræm ned mod Kinden,
og Øjets Indtryk forplantede sig tavst ned til
Munden, der optog Indtrykket i roligt krusede
Linier omkring de talende Læber, der ligesom
stille tænkte med.
Saalænge hun saa, stod disse friske, dejligt
tegnede Læber ofte aabnede, to hvide Fortænder
kom til Syne, store og stillede lidt fra hinanden.
Undertiden bøjede hun Hovedet lidt til Siden,
fuld af Ynde.
Men hendes Smil elskede han, et Smil der
laa længe over hendes Ansigt, et lionardosk
Smil, der skælvede som en Gaade og blev
liggende om Mundvigen som en dulgt Skygge.
Saa rejste han sig op for at gaa hjem til sit
støvede Atelier og sin uhyggelige Mansardstue.
Han vilde forsøge at tegne dette Ansigt.
Kammerherreinde Barnekows Ægteskab havde
ikke været lykkeligt. Hun var bleven gift altfor
ung og med en Mand, der i Alder næsten kunde
Den store Eros. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
