Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
sig, og en flad Skaal med Oranger og Druer,
og hvide Akacieblomster.
«Naar Adda finder, at noget er godt, saa
eidet godt. Skaal, Holten!»
De klinkede alle tre med hinanden i dyb,
højtidelig Tavshed.
Tak, Frøken, fordi De kom,» sagde han og
løftede sit Glas imod hendes, deres Øjne
hvilede igen i hinanden som den første Aften, de
mødtes.
Blodet styrtede ham til Hjertet i en
hvirvlende Rus, ja, han elskede hende. Det kunde
endnu indhentes, alt det, der var forsømt, han
kunde og vilde blive som en af disse andre,
hvis Ros han havde høstet.
Senere vilde han fortælle hende alt, det var
hans Pligt.
Det var fordi han elskede hende, at han
havde gjort noget gement, noget grænseløst
gement.
Saa spillede hun, han havde givet hende alle
de hvide Akacieblomster, én af dem havde hun
lagt over sit Haar som et hvidt Smykke.
Han lukkede Altandøren op, ud i Solskinnet,
nynnende satte han sig over i Flugtstolen, saa kun
hende, hørte kun hende.
En Flod af Toner, en kaotisk Brænding midt
ude paa Lidenskabernes frie Hav, noget langt
baarent, med et bredt svulmende Aandedrag, et
Opad som paa Vinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
