Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Tristan og Isolde.
Spdlet steg og steg i dæmpet Jubel.
Langt borte i fjærne Drommeskove hørtes
Hornenes døende Klang, svagere nu, svindende,
og saa et Sus over Skovtoppe og ud derfra steg
Isoldes glødende Sang, baaret af fulde, rige
Ae-corder, oversanselige, som bristede Tonerne i
Skrig.
- Im Dunkel ich,
im Liehte du.»
Saa brød hun bråt af, skræmt af sit eget
Spil, hun havde glemt, hvor hun var, og blev
rød.
Det var bedst at komme hjem nu, hun gjorde
et Tegn over til Ernst.
«Kommer De ned paa Hotellet i Morgen og
spiser til Middag?» spurgte han.
Adda følte en varm Strøm af
Taknemmelighed mod Broderen og saa op.
«Hr. Holten!» spurgte hun pludseligt, «maa
jeg faa Lov til at tigge om én eneste af de smaa
Skitser fra Bretagne?»
«Dem alle — allesammen. Frøken!»
Og han løb til Bordet, — et efter et. med
febrilske Hænder rev han Bladene ud af
Mapperne og slængede dem sammen.
Hun smilte over hans Iver.
«Tak — nej, kun det — og det — tak, nu
er jeg tilfreds!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
