Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
ser i de visnende Kranse. De var blevne tavse, tav
for første Gang, dybt og længe. Ernst var gaaet
fra dem over i en Kafé, saa gik de alene ind,
langsomt opad den første Terrasse, hvor de dødes
Monument spreder Kulde og hvid Glemsel ud fra sig.
Luften var sval, Lyset sølvgraat med
dæmpede Skygger, overalt i Luften var der en svag,
enstonende Spurvekvidder som en søvnig
Guiden paa en spændt Violinstreng. Fra Blomster
og Kranse inde over de tusende Grave
udaande-des altfor søde, altfor fugtige Dufte fra Krokus
og Liljer og Tuberoser, alle Dodens vokshvide
Blomster, der afsjæler sig selv i grænseløst
udstrømmende Dufte.
De følte sig urolige over Stedets og
Blomsternes Melankoli og gik langsomt opad, fra den
ene berømte og glemte Grav til den anden,
bestandig opad gennem de mosgrønne Alléer, der
krogede sig saa sygeligt, højere og højere. Disse
syge Træer lagde deres tynde og udlevede Skygger
over dem i et dæmpet Tusmørke og flk dem til at
fryse. Stien var ganske smal, de gik en for en,
han foran og lidt højere oppe, som viste han
hende Vej opad Dødens Bjærg. En Gang imellem
bøjede hun sig ind over et Gitter og nævnede
halvhøjt et Navn, der bar en Klang med sig
langt borte fra. Store Kunstneres Navne, der
endnu levede i Erindringen, efter at deres
Værker var glemte. Al denne døde Hæder fik deres
Hjærter til at banke uroligt, hæftigere, med vold-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
