Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
somme, hurtige Slag, som om Livet raabte
utaal-modigt op med sine Krav midt i denne Verden
af Grave, af hvide Buster, fugtiggrønne Kapeller
og brudte Søjler, her midt i døde Lidenskabers
Have. De kom forbi Musset’s Grav, hans
race-line, lidt hesteagtige Profil tegnede sig imod den
lysende Luft med et roligt, noget tungt Udtryk,
der hverken var Glæde eller Smærte, kun Ro,
som efter en overvundet Kval, netop fra denne
Grav med de gule Immortelkranse strømmede
en unævnelig Tavshed ud.
Saa var de kommen øverst op, dybt nede og
fjærnt ud over Højene laa Paris i en blaalig Taage,
rundt om paa Højderne, midt i Tagenes Ocean
var hist og her et mægtigt Kirkeskib strandet
som en Ark paa en Bjærgside, laa der mørkt og
urokkeligt og kastede Skygge fra sig over til
andre Kirkeskibe paa andre Højder.
Det var altsaa hele dette Paris, som han
havde vist hende i rige Farver.
Hvor det saa nøgternt, kaotisk,
hverdagsagtigt ud med sine Fabriksskorstene, sine
Skiffertage, sine Fængselsmure dernede, sin Taage af
drivende Skorstensrøg og denne forvirrede
Gadelarm og dette Skraal, der bruste op imod dem og
gjorde Stilheden følelig omkring dem.
En af Dagene rejste hun, — hvad saa?
Det var næsten umuligt at begynde en
Samtale, og Øjeblikket var der, nu, inden Broderen
lik indhentet dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
