Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
rækværket, trak Sløret op, pressede
Lommetørklædet ind imod Øjnene. De stod ganske alene
paa denne brede, mennesketomme Promenade.
Langt ude glødede en rubinrød Lanterne som
et Ildøje, fra hundrede Skibslanterner sitrede
og dirrede gule Lysstriber ud over det sorte
Vand.
Jeg har haft en af mine graa Dage, Irgens,»
hviskede hun, mens Graaden stilnede af, «De
véd nok, der behøver ikke at være nogen
bestemt Grund — vel — det kommer over en —
naar man blot kan tale — saa gaar det over —
lad os gaa videre.»
Han grundede over Aarsagen til disse Taarer
og denne Sorg.
«Lad os kun tale 0111 alt muligt,» hviskede
hun og tørrede Taarerne bort.
De blev staaende paa samme Sted, hun
bøjede sig langt ud over Rækværket og
stirrede som fortabt ned i det sorte,
uigennemsigtige Vand.
Saa mærkede hun hans Haand ind under
sin Arm.
«Ja, ja,» hviskede hun træt. Du maa hjælpe
— kan Du — tror Du, at Du kan?»
Han havde allerede sin Arm omkring
hendes Liv, hun gemte sig helt ind til ham,
lukkede Øjnene, lænede sit Hoved op imod hans
Skulder.
«Adda» — endelig!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
