Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Han var kvalt af Bevægelse og Overraskelse.
«Herluf — er din Mor hjemme i Morgen —
jeg vil tale med hende.»
«Adda — kære, kære Adda.»
«Sig til din Mor — at jeg kommer — jeg
er saa træt og ked af alting, Herluf — i Dag
var det næsten ikke til at komme over — skal
vi begynde at gaa Ture sammen igen — rolige,
kære Menneske hold rigtig meget af mig,
hører Du.»
Han kyssede hende hæftigt uden at kunne
sige et eneste Ord, saa kom der nogen, og de
gik tavse ud over den lange maanelyse Mole,
gemte sig helt ind i Pakhusenes dybe Skygger.
De satte sig paa Bænken helt ude, Vandet
plaskede regelmæssigt frem og tilbage, op imod
Stentrapperne. Fyret ovre paa Trekroner
slyngede med korte Mellemrum sin hurtige Lysvifte
over mod dem, og sugede den skyndsomt tilbage
over det maanelvse Vand.
Adda trak sig helt ud af Selskabslivet i den
Vinter.
Kammerherreinden var henrykt over sin
Datters endelige Beslutning, at det nu endelig var
et Faktum med Herluf Irgens; hun vaagnede
ligesom selv op til et nyt Liv, aandede op efter
Aars Tryk, hun omfavnede sin Datter med
virkelig og oprigtig Varme, med ømme og
smilende Øjne. Del havde været anstrængende be-
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
