Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
paa Tæerne, han rakte sig helt ud af
Lakstov-lerne. han maatte se denne superbe
Hammershøj , denne hvide Dør, mageløs, denne graa
Stol, fortræffeligt, og endnu en hvid Dør og endnu
en graa Stol. han himlede, han snuste op ad
Væggen, saa gav Naaden sig ynkeligt inde i
Kabinettet, og han gik glip af Christensen», der
utvivlsomt var en Himmelbjærg, sen og kølig
Efteraarsdag.
Men hvor bliver De dog af, jeg er virkelig
meget daarlig.»
Gedde slog Vand paa Ildstedet.
Saa skrev han Præparaterne op og forsvandt
med et hastigt Blik til en «Paulsen» og en ægte
Lenbach».
Man skal følge sin Natur.
Det var Ernsts Livsmaxime, han fulgte den
konsekvent, og hans Natur opfordrede ivrigt til at
følge lidt af alt. Han kulminerede i denne
Vinter, lykkelig, nynnende, flagrende omkring med
sin gule Citytaske, omsust af alle Frøkener i
Bourgeoisiet, assisterende ved de utalligste
Lejligheder, og det var hans Liv at assistere.
Han var en Fuldblodsassistent, i sit
Departement, ved en Bazar, han var altid paa
Brædderne med sin elegante Assistance, som
Bal-marechal med rødt Skærf og i smaa
Kærlighedsaffærer paa egne og andres Vegne. Han var
den mest beundrede unge Mand i Selskabet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
