Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
man ventede sig noget af ham, i Retning af en
Hofcarriére ligesom Faderen, han sad inde med
rige Muligheder, der var ingen i Kredsen, der
bedre følte, at der til Redingote hører
Lakstøvler med lvse, dobbeltradede Gamascher, en
Følelsessag, der ikke kan tillæres, et Instinkt, der
ligger i en medfødt Kammerjunkernatur. Og
det var jo netop Kammerjunker, Ernst skulde
blive, der havde været nok i hans Liv, der
pegede hen derimod. Alle Finesser ved en
Østersdiner i «Phoeniks» var hans ringeste Specialitet,
hvorledes Champagne og Ale skulde blandes,
hvorledes en Elfenbenstandstikker skulde
haand-teres, hvorledes et Silkecravat skulde sidde, han
havde det paa Instinktet, det laa i Blodet, lige
bagved den sirlige Nakkeskilning, hans Vaner var
en Gentlemans lige fra en flækket Hummer med
Persille til et Damebekendtskab med flækket Rygte.
Alle Kvinder tilbad ham, han havde
Citytasken fuld af knuste Hjærter, hundrede
forelskede Frøkensjæle drømte den samme berusende
Drøm en Gang at blive Kammerjunkerinde
Barnekow. Ernst var en Mand, et Ideal, kunde
de blot fange ham ind med en F’jerboa, mens
han endnu var midt i Flagretiden.
Jægermester-inde Griess protegerede ham, hun havde en
Datter, Etatsraadinde de Frederiksen inviterede
ham, hun havde to Døtre, der blev gjort Kur
til ham, og han dansede omkring, men han
lovede sig selv, at han vilde brænde af først,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
