Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
førend han tog en frisk lille Frøken af god
Familie, først leve færdig og saa gifte sig for at
redde Resterne. Et Ægteskab var en
Præser-veringsinstitution for trætte Mænd, og han kunde
holde den gaaende i ti Aar endnu, inden han
burde gribe til saa voldsomme Yderligheder.
Ernst var i denne Tid sin Mors Fortrolige,
hun satte Pris paa hans rolige Alvor, han var
af dem, der kunde forstaa en Kvinde. Hun
betroede ham sin Spleen, sin Melankoli, hun
appelerede til hans psykologiske Finsans. bad ham
om Raad, og Ernst sad længe tavs og grundende,
stirrede paa sine Lakstøvler med en dunkel
Vis-mandsmine.
«Man skal følge sin Natur,» sagde han
alvorligt og rejste sig op.
Det lysnede i hans Mors trætte Øjne.
«Det er netop det, hvad jeg gør,» sagde han
stolt, «og det bekommer mig vel!»
Saa gik han. Men hvad i al Veiden var
Kammerherreindens egentlige Natur?
Adda og Irgens var sig selv nok, og det
valhende, der arbejdede ærligt og redeligt paa at
komme over til ham og til hans Side, helt ud
af sit eget Milieu vilde hun, udenfor Murene,
og hun vidste, at han vilde give hende alt,
hvad der stod i hans Magt som Vederlag for alt
det, hun frivillig gav Slip paa. Dette
Kobenhavn, som hun havde hadet og afskyet, dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
