Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
over hende som glødende Stjærner og glødende
Roser, hun syntes at Taarerne funklede som
Ild bag ved de lukkede Øjenlaag, røde Skyer
drev over en tindrende Azurhimmel, som var
der Blomster der steg og sank, og en Regnbue
der funklede gennem et fjærnt Lys og opløste sig.
Saa rev hun sig løs, hæftigt, hulkende. Hun
stødte til ham, saa han snublede, og gik, blev
ved med at gaa uden at se sig tilbage.
Han fulgte efter, kaldte paa hende.
Saa gav hun sig til at løbe, hans Skridt lød
fjærnere, døde helt hen.
Hun følte intet, havde ikke en Tanke,
erindrede næppe hvad der var hændet, kun en
Fornemmelse i hele Legemet af sælsom Styrke og
rolig Kraft, Blodet ildnede endnu, men stillere,
alle Pulse strømmede dunkelt, alle Væv havde
udvidet sig, hele hendes Væsen svævede i en
besynderlig Ligevægt mellem Glæde og Graad,
en Ligevægt der fik Sjælen til at hvile dybt nede
i en klingende Lunhed. Som kunde hun ikke
fatte sig selv endnu efter denne forunderlige
Udvidelse og pludselige Udfoldelse.
Gæsterne var endnu ikke komne, hele Etagen
straalede, Trappen duftede af Drivhusblomster
op langs med de røde Gangløbere, hun skyndte
sig ind paa sit Værelse, lukkede Døren i Laas.
Den hvide Dragt var lagt frem under et
Tylls-slør, den laa der og skinnede som en Brude-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
