- Project Runeberg -  Den Store Eros /
133

(1902) [MARC] Author: Svend Leopold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133

den og lagde sin Arm ind under hans, stadig
smilende, mens alle Øjne vogtede paa hende
som i Forundring.

Gæsterne var tagne hort.

Professorinde Irgens var kørt meget tidlig
hjem, med alle de tørre Halsmuskler vibrerende
bag den romerske Mosaik, hun følte sig altid
fortørnet i Kammerherreindens Hus af et eller
andet ubestemmeligt.

Hendes Naade sad i Kabinettet, echaufferet,
hele Aftenen igennem havde hun anet Uvejr.
Ernst havde trukket sig tilbage til sit Værelse,
hvor han nød sine Ekstraøsters med stærke
Selvbebrejdelser. Adda og Irgens havde lukket
sig inde i Musikværelset, hun havde holdt ham
tilbage, tvunget ham til at blive, og nu skulde
han faa at vide, én Gang for alle, hvor
uretfærdig han var med sin barnagtige Skinsyge. Alt
fortalte hun ham, alt, hele Episoden fra den
sidste Rejse, hendes Interesse for denne fremmede,
— hun kaldte det Interesse, — hendes Skuffelse
over hans svage og umandige Karakter, — og nu
i Aften, da hun traf ham — alt fortalte hun, kun
ikke de rasende Favntag og Kyssene, hvis Brand
hun halvt ubevidst havde gengældt; ikke denne
dybe Glød, der gjorde hende saa skøn i Aften.

«Herluf, hvor Du er naragtig.»

«Synes Du maaske ikke, at Du har pint mig
tilstrækkelig i Aften.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 22:22:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/storeeros/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free