Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
hun de unge være alene, hvert Øjeblik paa
Dagen forsvandt den gamle Dame med sin sorte
Rejsetaske sporløst i Gallerierne, i Kirkerne, og
nu foran denne tusindaarige Stok — hun
forsvandt lige paa Stedet.
Nu stod de der — og Adda var i Dag
ualmindelig utilgængelig og aandsfraværende.
Hun havde revet Rosenkvisten i smaabitte
Stykker, Stilk efter Stilk, hun stod og tænkte
paa det lange Brev fra Ernst, der endelig var
kommet i Morges.
Og" hver Gang der kom Brev fra København,
blev hun indesluttet og Irgens irritabel, fordi
hun aldrig fortalte ham videre om, hvad der
stod i disse lange Breve.
«Hvorfor river Du nu Kvisten itu?» spurgte
han med lav Stemme.
Hun svarede ikke.
«Maa jeg læse din Brors Brev?»
Jeg har det ikke hos mig — ellers gerne!»
Nu var han igen skinsyg — saa meget
begreb hun da.
Han vidste, at hun havde det hos sig, men
turde ikke bede hende om det af Diskretion.
De stod længe tavse, hun kunde fornemme
hans Misstemning næsten som et legemligt
Ubehag, saa aabnede hun sin Rejsetaske, bladede
nogle Breve igennem og tog et frem med en
langsom Haandbevægelse.
l)en store Eros. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
