Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
De tre, der blev tilbage paa Perronen,
straalede af Glæde og Taknemmelighed.
Hvilken Mor! hvilken Kvinde! hvilken Dame!
Og af et fuldt Hjærte ønskede de hende al
mulig Lykke paa Rejsen til det hellige Land.
Adda og Herluf gik samme Aften Tur op
omkring Zwinger. Gaderne lune, maanelyse og
mennesketomme. Murene straalede opsparet
Solvarme fra sig, Musik kom og forsvandt i
Luften, først nede fra Kaféen ved Floden, saa
ovre fra den anden Side, og nu fra Briihls
Terrasse. De gik ind i Zwingergaarden og op over
den gamle Vold. Solens sidste Skær laa som
en lang, grøft Stribe bag Bjærgene, Heliotroper,
der nylig var vandede, duftede beklemmende
sødt, en Duft, der lagde sig tæt ind omkring
Hjærtet og flk det til at længes og hige. De
lænede sig ud over Balustraden, nede fra de
forvitrede Bregnegrotter kom der en muldnende
Em fra halvt udrullede Bregnesnørkler.
Rococo-pavillonerne rakte deres sorte Pragtvaser op imod
en svagt blaanende, fjærntstjærnet Himmel, og
alt var Stilhed.
Hun havde lagt sin Arm ind under hans,
nynnende. Lidt efter lænede hun sit Hoved
ind imod hans Skulder.
«Hvor det er rart, at vi er ganske alene
sammen igen,» sagde hun.
I samme Nu greb deres Hænder hinanden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
