Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
og han bøjede sit Ansigt helt ned imod hendes,
hendes Aande, hendes dejlige Haars bløde
Vellugt, hendes Øjnes rolige og alvorlige Blik, selve
Livet med dets Varme og Skønhed holdt han i
sine Arme, og han følte igen en urolig Smerte
over at holde hende fast og tæt ind til sig, et
nagende Ansvar. Men det var jo hende selv,
der af sin frieste Vilje havde truffet Valget, paa
hundrede Maader havde han gjort hende det
let at løsne sig ud af Forholdet til ham, den
Gang da Sygdommen pludselig kom. Hun
havde ikke villet forstaa, skønt han ikke et
Øjeblik var i Tvivl om, at hun kunde læse
hans bekymrede Tanker ved det Ansvar, der
hvilede paa ham. Og det var ikke ham, der
egoistisk vilde føre hende ud af det Milieu,
hvor hun hørte hjemme, det var hende selv,
der higede udenfor Murene, det var over til alt
hans, hun vilde, netop det var Nerven i
hendes Attraa.
Han lagde Hænderne omkring hendes fine
Hoved.
Og han følte sig ringe og ydmyg i sin egen
Kærlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
