Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Maanelyset laa rundt om i de hvide Karme,
igen en Accord, saa rejste hun sig pludselig op,
forfærdet. Hun gik et Par Skridt frem, lyttede,
som et tungt Stød op imod Sovekammerets
Dør, og endnu et Stød, og Hoste, en
forfærdelig krampagtig Hoste, der holdtes tilbage med
den yderste Anstrengelse, holdt inde et Par
Sekunder og vendte tilbage, stærkere, bestandig
stærkere, en dump skrækindjagende Hoste, der
skar sig frem i Stilheden som rustne
Knivs-blade.
Hun slog Hænderne sammen, vaandede sig,
vaklede over mod Døren.
Igen dette Stød som om han kæmpede haardt
med sig selv derinde.
Saa brast hun i en ubeskrivelig fortvivlet
Graad, og hun lænede sig op imod den samme
Dør, Døren ind til hendes nye Liv, og hendes
Taarer randt ned over den hvide Lakering, i
Fortvivlelse.
Han hørte hendes Graad — Hosten holdt
inde et Par Minutter.
Saa lukkede hun Døren stille op, Luften fra
de aabne Vinduer føg ind med Vindtrækket,
Gardinerne bølgede ud, og de laa i hinandens
Arme, Kind mod Kind, under tusende Taarer,
og han gemte sig ind til hende, og han tvang
Hosten tilbage, hele hans Legeme skjalv, saa
satte de sig paa Brudesengens yderste Hjørne,
og hun holdt sin Haand fast presset imod hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
