Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
klamme Pande, og da det værste af Anfaldet
var ovre, lænede hun ham tilbage mod Puderne,
og hun lagde sit taarevædede Ansigt helt ind
til hans, holdt ham tætsluttet i sine Arme, og
midt i denne dybe fortvivlede Smerte følte hun
sig alligevel lykkelig, en Sorgens alt udfyldende
Lykke.
Time efter Time laa de saaledes støttende
sig mod hinanden op mod de hvide Puder i
et alt forglemmende Favntag, hviskende
hinanden blide, usigelig blide Ord, blidere end
Natten og Maanelyset, der llød gennem de
gamle Stuer med et mystisk næsten overjordisk
Straaleskær.
Saa mærkede hun, at han sov, roligt, dybt,
med langt Aandedræt.
De sad næsten helt op mod de opstablede
Puder, blundende, vaagnende med lange
Mellemrum, og trygge ved hinandens Nærhed sov
de igen hen med et svagt erindrende Smil —
at dette virkelig var deres Brudenat, den første
Nat i det nye Hjem.
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
