Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
Det skulde blive hans metier med Tiden at
belønne Menneskene for deres rastløse og noget
urimelige Rullen.
Mor og Datter traf hinanden oppe paa
Skovstien.
Bægge urolige, hægge forvirrede, nervøse og
usikre overfor hinanden.
De talte om Herlufs Hosteanfald, der blev
ved at komme igen med korte Mellemrum, og
deres Tanker var langt borte fra det sørgelige
og ensformige Emne, der bestandig var et Slags
neutralt Konversationsgebet.
Bægge tænkte de paa det samme, Adda
vidste, at Holten var kommen tilbage.
Fruen løsnede Spændet i sin lange Kaabe,
løsnede det soin om hun ikke kunde faa Luft.
som om det tyngede hende, og hun var meget
rød under Sløret.
Adda foer hvert Øjeblik sammen i
Nervøsitet, en Gren der knagede, en Snog der
raslede tværs over Stien, et Fugleskrig dybt inde
i Skoven.
* Hvor Du dog er nervøs i Dag,» sagde hun
et Par Gange til Datteren, som om hun dermed
vilde dæmpe sin egen Uro. Frem og tilbage
vuggede hun Parasollens hvide Chiffonsskver,
der var en besynderlig sitrende Angst over
hendej og hendes ængstede Samvittighed fik
Den store Eros 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
