Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
hende hvert Øjeblik til at staa stille, som om
hun ikke kunde gaa et Skridt videre.
Saaledes slæbte de sig langsomt frem ad den
skønne, sommerduftende Skovsti, langsomt ned
imod dette hvide Hotel der gemte Aarsagen til
al deres Uro og Kval indenfor sine lysende Mure.
De var naaede helt ned til Ophelias Kilde.
Xogle af Hotellets udenlandske Fremmede
kom forbi og mønstrede dem i Forbigaaende.
De satte sig paa Bænken ovre ved Kilden,
Skovstilheden var dvb, med alle disse svngende
%J J i/ o
og klingende Smaalyd i Løv og Luft, og saa
denne spæde Vandstraale der ustanseligt gled
frem af Jorden og rislende forsvandt mellem de
glinsende Kisselsten.
«Er det værd, Du gaar med længere, Din
Mand er jo alene.»
Fruens Kinder brændte under BispuddereL
de to uhyre store Diamanter i hendes Øren
funklede og lynede midt i de blodfyldte
purpurrøde Flipper.
Bestandig skal jeg mindes om, at Herluf er
syg,» bruste Adda pludselig op, nervøst irriteret,
«er det da Din Mening, at jeg fuldstændig skal
isoleres?»
«Hør nu Adda, nu gaar det virkelig for vidt
— er det ikke Dig selv, der ligefrem ikke h a r
villet være udenfor en Dør?»
De rykkede lidt fra hinanden paa Bænken,
deres Parasoller var i ustanselig Bevægelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
