Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
Han fortabte sig i Syner, tændte sig en
Havannacigar og fandt at Livet i Grunden havde
noget flot og uberegneligt over sig, noget
virkelig tiltalende og fashionabelt i stor Stil.
Adda lod sin Mor have fuldkommen Ro i
hele denne Uge.
Hun lagde Planer for Efteraaret, igen var der
kommen en lys Rift i denne tætte Taage der altid
gjorde hende Fremtiden graa og sørgmodig.
Herluf var ualmindelig medgørlig, men han hostede
igen og laa det meste af Dagen og læste inde
paa Sofaen.
Undertiden talte han om at lægge sig ind
paa et Hospital, men hun tog det ikke saa
alvorligt, hun var desuden altfor optaget af sig
selv, af alle sine Drømme om det Milieu som
hun nu vilde vende tilbage til.
De lyse Nætter tog til over Havet, og hun
sad ofte oppe ude i Verandaen, forflygtigende
sig selv i Stemninger, hun der tidligere havde
foragtet at leve i golde Stemninger og ufrugtbare
Drømme.
Hun drømte om sit Ungpigeværelse i
Frederiksgade, bestandig dette for evigt tabte Værelse.
Denne grønne silkebetrukne Stue ud imod
Marmorkirken, med det bløde Tusmørke fra
Kirkens vældige Skygge, med sine Raderinger
i hvide Rammer og sin Duft af friske Blomster,
hele denne Stue skulde genskabes i hendes nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
