Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
evig Uro. dirrende, sitrende, uden at vide hvad
de sitrede imod.
Det hele var altsaa kun Uvejr, der samlede sig.
Saa nu var Uroen igen over hende, —
Herluf, hun horn til at tænke paa sin Mand.
Nu vilde han igen lægge sig ind paa et
Hospital, han pylrede om sig selv, levede for sit
Helbred, og med en udsøgt Indbildning der
gjorde al Ting værre.
Hun gruede for at faa ham indlagt,
kæmpede for at faa ham paa andre Tanker. Saa
langt hellere rejse da, langt hellere det.
I Fjor havde hun en Vinteraften været ude
paa Kommunehospitalet for at besøge en syg
Veninde, hun havde aldrig følt en dybere Gru,
en sort Rædsel der endnu kunde komme over
hende, saa stærkt et Indtryk havde det gjort
paa hendes opskræmte Nerver.
Det var særlig denne Hospitalslugt, der havde
forfærdet og rystet hende.
Denne gennemtrængende Lugt af Karbol, og
denne forraadnede Em fra de Døde, der laa paa
deres hvide Senge bagved store graa
Skærmbrædter.
De laa der med hvide Lagener hen over de
stille Hoveder, der tegnede sig saa underligt højt
og tungt. Og Lyden af Sygevognene der kørte ind
i Porten paa bløde Gummihjul, den ivrige
Løben med Bærekurve og Transportvogne,
Lægernes hvide Kitler, og de besøgendes fortvivlede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
