Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
til en anden Troesvekjendelse, end den augshurgste2’
Umuligtl Foruden at selve Sparagraphen antyder dette,
indrømmer den selvsamme Grundlov Trykkefrihed Den
kunde ikke have indrømmetTrhkkefrihed, naar den vilde
have indført et religiost Despoti; den kunde ikke til
samme Tid, næsten i et og samme Aandedræt, have
indrommet Tanken og Ordet en fuldstændig Frihed, og
paalagt dem Tvang Umuligt! Grundloven kan ikkun
have udsogt sig en Statskirke i Frihedens Interesse
Den maa have antaget, at den evangelist-lutherste Form
frembed de fleste Garantierz at den, ved at gjøre denne
til Statskirke, vilde forebygge, at enhver anden Troes-
bekjendelse, for hvem Friheden vilde være mindre hel-
lig, maaskee med Tiden listede sig op til det tomme
Sæde, og tilegnede sig det. Den kan fornuftigviis ikke
have tænkt anderledes; i et Tidspunkt, da Friheden
lyste i alle Blikke og laae paa hver Tunge, kan der
fornuftigviis ikke være bleven tænkt anderledes-. Det
er overhovedet ikke tænkeligt, at noget frit Lands Grund-
lov i det nyere Europa skulde kunne paabyde religies
Tvang; thi Friheden, som havde skrevet Grundloven,
vilde da i dette Punkt have talt og skrevet mod sig
selv. Den moderne Frihed er nemlig i sin Oprindelse
en fuldstændig Ideens Frihed, og har senere stedse
vidst, at bevare sig som saadan. Uagtet den moderne
Frihed ogsaa hylder materiel Frihed, saa har den alli-
gevel stedse viist sig mere som en Ideens, end som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
