Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Materiens Frihed: den Vilde ikke kunne paabhdeJdeen
Tvang uden at ophæve sig selv, uden at begaae Selv-
mord. I den gamle Histories Stater var Frihedens
Begreb afhængig af, om den politiske Magt laae i
Manges Hænder, eller om den ikkun var bleven nogle
Faa overantvordet; Begrebet ansaaes for, at være ble-
ven fyldestgjort, eller at være bleven modarbeidet, alt
eftersom enten det Ene eller det Andet fandt Sted:
Friheden var der identisk med den politiske Magt.
Den var blot en politisk, en materiel Frihed, da, netop
hvor den herskede, aandelig Tvang som oftest blev an-
seet som et Statsmiddel, som et Middel, nødvendigt
for Staten, for at naae sit Øiemed Ikkun den mo-
derne Frihed har været en Ideens-Frihed, og netop
derved har den viist sig saalangt bedre og fuldstændigere
Der findes intet frit Lauds Grundlov i det nyere
Europa, uden at den har anerkjendt dette; der sindes
intet frit Lands Grundlov, uden at den indrømmer
Trykkefriheden Plads. Naar derfor vor Grundlov
taler omen Statskirke, kan dens Mening ikte være
den, at der foruden denne Kirke ingen anden Kirke
skulde sindes i Landet; tvertimod! Grundbegrebet,
paa hvilket Loven er bygget, byder netop, at det maa
tillades alle mulige Troesbekjendelser, at opfore Altare
ved Siden af denne Kirke. »Det8e maa man indrøm-
me: man kan ikke i vore Dage føle stort og varmt,
og ville paabyde aandelig Tvang eller ogsaa vedlige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
