Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
til ham, som skjænket Eder det av sin ufattelige
naade.
Til hende blandt Eder. hvis barn Herren i sin visdom
allerede har forvaret til de dødes opstandelse, sier jeg
med Job: Han saarer og Han forbinder — Han slaar
og Hans hænder læger.
Din sjæl for Herren kvæde,
din aand i Gud sig glæde,
thi Han har holdt i minde
sin ringe tjenerinde . . .
Gaa ind med fred i guds menighet og tak Herren
Eders gud, som har gjort vel imot Eder. Han styrke
Eder fremdeles til sjæl og legem og lade Eders indgang
nu og altid være velsignet for Hans aasyn. Amen.»
«Amen», gjentok søster Lisbet.
«Fruaa maa følje prestan,» hvisket Perla og rørte
Veronicas arm. Da løftet hun ansigtet og saa ind i
Perlas bleke øine og ristet paa hodet. Saa gik hun over
gulvet mot utgangsdøren.
«Fru Vargen!» sa søster Lisbets røst.
Litt efter stod hun ute paa kirkegaarden. Kjølig som
en pludselig berøring la luften sig mot hendes hete
ansigt; en flok gulspurv suste over hodet paa hende og
slog sig ned i et bjerketræ ved kirkegaardsmuren,
kvistene neiet sig, raklene gynget i luften; over snefjeldene
i vest laa det sol. Et sekund lukket hun øinene som
taalte hun ikke se; og saa voldsom veltet harmen op
i hende, at hun krøket sig litt og tok sig mot halsen lik
et menneske som strupes.
I ørske gik hun ned bakken paa skaren, blev stanset
av stengarden, fulgte den — bøide sig, krammet sne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
