Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ruslands Fremskridt under Gustav den Fjerde - Gustav IV’s Karakter. Axel Fersen hans Raadgiver; Underhandling med Bonaparte i Rastatt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
sager i Regentskabets Tid , blev almægtig hos Gustav.
Netop han blev valgt for at repræsentere paa Kongressen i
Rastatt Kongen af Sverig, ikke i hans Egenskab af Hertug
af Pommern, men som en af de Suveræner, der havde garan
tere! den Westpfalske Fred. Denne Rolle havde Gustav IV i
Sinde at spille; men Bonaparte havde allerede ved Campo
Formio-Freden givet tilkjende, at han ikke vilde lade andre
Repræsentanter faa Adgang til Kongressen, end Preussens
og Østerrigs, og at det gjaldt om at lemlæste den West
pfalske Freds Resultater, ikke at stadfæste og opretholde dem.
»Europas Situation er bleven meget forandret siden 1648«,
sagde han til Fersen ved den særlige Sammenkomst, som han
tilstod ham ; «Sverig udovede da en stor Indflydelse paa Tydsk
land; det stod i Spidsen for det protestantiske Parti; det
straalede endnu af al den Glands, som den store Gustav
havde givet det; Rusland var endnu ikke blevet en euro
pæiske Stat; Preussen var ikke til. Disse to Magter ere
voxede til og have derved skudt Sverig tilbage og nedsat
det til en Magt af tredje Rang«. Da Fersen, for at be
kæmpe dette Ræsonnement, holdt sig til Retten, som Noget,
der er den materielle Magt overordnet, afbrød Bonaparte,
temmelig pludseligen Samtalen. »Min Herre « , sagde han,
»den franske Republik vil aldrig anerkjende nogen svensk
Ambassadør paa Kongressen; allermindst vilde den her
kunne give nogen Afsending Adgang, hvis Navn maaske staar
paa Listen over Emigranterne«. Dette sidste Argument
indeholdt en Trusel; man lod Fersen vide, at han snarest
muligt maatte forlade Byen , nåar han ikke vilde bortføres
paa Direktoriets Befaling som Emigrant.
Saadan var Begyndelsen til Gustav IVs Forhold til den
franske P.epublik. Han styrkedes derved i den Tanke at
staa op mod denne Regering som Forsvarer af det gamle
europæiske System. En Stund dog, dengang Baron Staél-
Holstein, i Februar 1798, paany indtog sin Post som svensk
Minister i Paris, og selv endnu i Consulatets Begyndelse,
da Hr. de Bourgoing repræsenterede Frankrig ved de to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
