Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ruslands Fremskridt under Gustav den Fjerde - Gustav IV’s Karakter. Axel Fersen hans Raadgiver; Underhandling med Bonaparte i Rastatt - Gustav IV i Baden; Jungs Aabenbaringer. Stemplinger mod Napoleon; Alliance med Rusland 1806
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
nordiske Hoffer, kunde man tro, at Gustav vilde tilkjende Frank
rig Ret til at raade over sine egne Sager og bestemme sin
Styrelsesmaade; men Sverig var bestemt til den Ulykke at
have næsten lige efter hinanden to Suveræner over sig, som
af en Skinsyge gg et Fjendskab mod Europas Behersker, der
tilsidst blev rent personligt, droges — og Landet med dem —
ind i en Kamp, hvis frygtelige Udfald de burde have forudset.
Den ulykkelige Rejse, som Gustav IV foretog til Tydskland
fra 1803—1805, styrtede ham i den
Etter at have afslaaet, som man har set*), den rus
siske Storfyrstinde Alexandras Haand (Datter af Kejser Paul I),
havde den unge Konge 1797 ægtet Markgreven af Badens
fjerde Datter, Prindsesse Frederikke, Søster til Kejserinde
Elisabeth, Alexander l’s Hustru. Et Besøg ved Hoffet i
Carlsruhe tjente Gustav IV til Paaskud for at skjule den
Beslutning, han havde fattet, at blande sig i Tydsklands
Anliggender, og med Bekymring saa man ham følge Carl
den Tolvtes, hans Monsters, sørgelige Exempel og forlade
sit Rige, som endnu var spaltet i Partier, i over atten
Maaneder, for at kaste sig ind paa en æventyrlig Bane og
mod en Modstander, hvis Genie han ikke havde kunnet
skjønne. Neppe var Gustav IV kommen til Pommern, før
han var omgiven af Emigranternes Hovedmænd, som opflam
mede hans Forfængelighed, idet de bød ham den Hæder
at gjenrejse Frankrigs Throne. Ved Hoffet i Carlsruhe
æggedes hans Had mod Bonaparte af hans Svigermoder,
Markgrevinden af Baden, og med hende af General Armfelt.
Greve d’Antraigues og mange andre bitre Fjender af Frank
rig. Han havde anerkjendt Direktoriets Omstyrtelse d. 18de
Brumaire; men Kejserdømmets Oprettelse og Hertugen af
Enghiens Død, hvem han personlig holdt af og søgte at
frelse, satte paany hele hans Lidenskab i Bevægelse. Man
maa lægge til, at ved samme lid og ved det samme ba
*) Noten til Indledningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
