Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ruslands Fremskridt under Gustav den Fjerde - Paul I vil besætte Finland for at bevare det for Gustav IV - Tilsitfredens Indflydelse paa Sverigs Stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
og de Punkter, man skulde besætte , — alt dette var
skrækkelige Varsler om en nær Fremtid.
Mellem alle disse Skær var Gustavs Adfærd, som vi
have sagt, et Mønster paa Ufornuft og Uduelighed. I 1801,
da Paul gjorde sig til Hoved for den nordiske Neutralitet,
slutter han sig til dette Forbund, men befæster ikke Sun
dets Bred, saa at den engelske Flaade med Lethed trænger
igjennem det; Kjøbenhavn lader han dem angribe. I 1807,
da hans Svoger Alexander indbyder ham til at rejse den
samme Neutralitetens Fane og for sin Del lukke det bal
tiske Hav, slutter han sig til England og forkaster med
Harme de ham gjorte Tilbud. Hans fixe Idee, hans per
sonlige Had til Napoleon, kan alene forklare alle disse Fejl,
men er ogsaa nok til at forklare dem. Det Øjeblik var
kommet, da Kejseren, besværet af denne «lille Konges»
Intriguer, hvem han foragtede, omsider for at knuse denne
Modstand havde overgivet Sverig til Ruslands Gridskhed;
man kjender de berygtede hemmelige Artikler i Tilsitfreden;
denne Trusel hjalp ikke til at afvæbne Gustav, men tvert
imod til at ægge hans Vrede og hans Stivsind. Natten
imellem d. 30te November og Iste December 1807 under
rettede en Depeche fra Stedingk ham om, at der blandt
Czarens Omgivelser var Tale om Sverigs forestaaende De
ling mellem Rusland og Danmark, og at den franske Mi
nister i St. Petersborg talte derom som om et nærfore
staaende Foretagende, der ikke vilde støde paa Vanskelig
heder. Han lod strax General Toll hente, som fandt ham
gaaende med store Skridt op og ned i sit Værelse, med
forstyrret Ansigt, betagen af en krampagtig Sindsbevægelse,
men mere af Vrede end af Smerte. «At Kejser Alexander
var en svag Karakter« , udbrød han strax med en Røst,
som han knap kunde beherske, «og dygtig troløs, det vidste
jeg; men at han af Frygt eller Begjær kunde lade sig byde
noget Vanærende, det havde jeg ikke troet. Læs denne
Depeche. Bonaparte vil lade en russisk Hær drage ind i
Finland, og hans Ambassadør siger højt og lydelig, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
