Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ruslands Fremskridt under Gustav den Fjerde - Tilsitfredens Indflydelse paa Sverigs Stilling - Stedingks Samtale mcd Alexander I d. 16de Febr. 1808
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
det er forbi med min Regering og at Sverig skal udslettes
af Europas Kaart! Og Redskabet for disse Bestemmelser
skal Kejseren være, min Frænde, min Svoger! Han til
lader, at slige Nedrigheder udtales i hans Hovedstad!
Se, læs !«
Alt dette var kun altfor sandt. Savary, den franske Mini
ster, talte som Herre i St. Petersborg, og Alexander laante
ham Øre. Alexander var glad over at have frelst Kongen af
Preussen og sig selv; han trode, man maatte bøje sig for
Stormen og vente paa bedre Tider. Hvad de Stridskræfter
angik, som vare samlede ved Finlands Grændse og som
foruroligede Stedingk, sagde han: «Vær I kun rolig, det
er kun en Sikkerhedsforholdsregel mod et engelsk Angreb,
som vi have Grund til at frygte. I ere ikke i Stand til at
værge Eder i et saadant Tilfælde; de vilde bemægtige sig
Eders Skærgaardsflaade, og det vilde være mig meget
utilpas. Skriv til Kongen», gjentog han, «at Faren ikke
kommer fra min Side. Gud er mit Vidende, jeg ønsker
ikke en eneste Landsby i Deres Herres Stater.
Faren truer Eder fra den norske og skaanske Side ; der
maa I passe paa.» Disse Ord, som minde om Paul I’s
smukke Deltagelse for Sverig, kunde ikke tilfredsstille
Stedingk eller, maa man tilstaa, nogen fremsynet Mand.
«Sire», sagde han til Czaren, «Faren er større end man
kan forestille sig. Jeg veed, at Hr. Caulaincourt har spaaet
Sverig ikke blot Krig udadtil, men en indre Revolution.»
Ved Ordet Revolution gav Alexander sit onde Lune Luft.
«Aah», udbrød han, «denne Hr. Caulaincourt! Tro mig,
min Herre, hvis Kongen af Sverig var truet af en Revolu
tion, vilde jeg selv komme ham til Hjælp.» — «Og dog»,
tog atter Ambassadøren Ordet, «slutter Eders Majestæt
Forbund med hans Fjender og arbejder paa vor Undergang.
For Guds Skyld, Sire, frels os, mens det endnu er Tid,
og frels Eder selv.« Kejseren var øjensynlig forlegen.
«Frelsen kan kun komme fra Eders Konge«, sagde han;
«lad ham bøje sig, lad ham forene sig med mig, lad ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
