Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den sidste Vasas Afsættelse - Kongens Stædighed; Samtaler med Wachtmeister og Liljecrantz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
skylde Revolutionen 1809. Man gjorde Regning paa den
tvingende Nødvendighed for at overvinde med Magt Gustavs
Stridighed. «Jeg har ingen Rigsdag behov», sagde han til
Rigsdrosten (Wachtmeister), «for at gjøre et Laan.» —
«Kan være», svarede hin, «men Eders Majestæt kan ingen
Penge faa tillaans fordi Landet er udtømt.« — «Godt, saa
laaner jeg udenlands.» — «Dertil behøver Eders Majestæt
Rigsdagens Borgen. Der er to Ting, som Eders Majestæt
ikke kan gjøre uden atßigsdagen er med, det er: at gjøre
Laan udenlands og at lægge Haand paa Banken, og Gud
bevare Eders Majestæt fra at tænke paa denne sidste Udvej.»
— «Har man aldrig hørt Tale om Sligt, hvad? Har mit
kongelige Ord ikke ligesaameget at betyde som Eders Rigs
dag? Det var løjerligt, det. Jeg veed, hvad jeg vil gjøre.
Jeg vil danne et Amortisationsfond, som skal give Laangiverne
Tillid. Jeg har dog vel Ret til at gjøre Paalæg i Krigstid,
ikke sandt? Kan I nægte det?« *) — «Jeg nægter det ikke;
men det maa svare til hver enkelt privat Formue..» — «Ja
vel! Den Rige skal give Mere, den Fattige Mindre. « — «Vel ;
men det maa indrettes efter en almindelig Regel, ikke efter
Godttykke eller egen Overtydning om Enhvers Formue.» —
«Naa, saa paabyder jeg en Krigsskat, ikke en saadan lum
pen Skat, som den sidste; denne Gang skal det være en
alvorlig en; den skal tjene mig til Afbetaling efterhaanden
af den nye Gjæld til Udlandet.« — «Men, Eders Majestæt,
nåar Krigen er endt, skal Bigsdagen sammenkaldes, For
fatningen byder det. og da holde Skatteindtægterne op:
Eders Majestæt vil ikke kunne faa dem uafbrudt, indtil
*) Den hele Samtale er noget sammentrængt i Forf.s Gjengivelse efter
Schinkel-Bergmans »Minnen«. Nærværende Replik er for karak-
teristisk til ikke at burde meddeles med Originalens Ord: »Jag
har val aldrig hort naget så rasande, som att en person skulle
understå sig att tro mig mindre an stånderna! Att de skulle
hafva mindre forlroende an Jagi Det vore vål besynnerligt. Men
det skal 1 ånda gå. Vet ni huru jag gor? Jag bildar en amortisse-
mentsfond for lånet o. s. v.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
