Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den sidste Vasas Afsættelse - Kongens Stædighed; Samtaler med Wachtmeister og Liljecrantz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Gjælden er dækket.« — «Hvor staar det skrevet, om jeg
faar spørge?» — «Eders Majestæt, i Regeringsformen.» —
«Hvad kommer det mig ved? Jeg danner et Afdragsfond,
og Skatterne blive ved, indtil Gjælden er betalt. Og dersom
Stænderne komme sammen ved Krigens Ende, skulle de
dog lade Skatterne udredes, til Gjadden er betalt, det skal
de.. .... Et endnu! I Sikkerhedsakten staar, at jeg skal
raadslaa med det svenske Folk; men hvem siger, at det
svenske Folk er Rigets Ståender? Hvor staar det skrevet?
Kan I vise mig det? For tusind Djævler! Jeg svær, jeg
skal kjøre alle disse Personer paa Døren. Jeg skal lade
dem se, at jeg er Mand for at styre mit Bige alene. «
Det var dog lettere at fremføre alle disse Trusler end
at udføre dem. Da Kongen gav Finantskommiteen Ordre
til at forberede en Forordning om en Skat paa 15 Millioner,
sagde Præsidenten til ham: «Eders Majestæt vil ikke op
drive to.» — «Fordømte Land«, udbrød Gustav da i Vrede.
«I ville altsaa smage Buonaparte; godt, I skulle faa ham;
jeg ønsker det af ganske Hjerte, for at Fanden kan tåge
Eder, baade Eder og ham; men først vil jeg dog tåge Eders
sidste Skilling fra Eder.» Kongen for saaledes op mod alle
Forestillinger, og til samme Tid foragtede han alle Bønner.
»I Fædrelandets Navn«, sagde den gamle Baron Liljekrantz
til ham, en Mand paa 80 Aar, fordum Gustav Uls Finants
minister, «i dette Folks Navn, som alt har lidt saa Meget,
Eders Majestæt faar give efter for Omstændighederne for
ikke at neddrage überegnelige Ulykker over den kongelige
Familie og Eders Majestæt selv.» — «I vil have mig til at
underhandle med Buonaparte?» svarede Gustav, «at jeg skal
række denne Alexander Haand, som har forraadt mig saa
nedrig? Min Ære, min Karakter, min Religion sætte sig
derimod; det er umuligt. Finland er tabt; vi skulle tåge
det igjen. Desuden tager jeg Oprejsning ved at erobre
Norge. Forresten, alt dette kan ikke vare længe. Forsynet
har sat en Grændse for Buonapartes Almagt, det kan I
stole paa. Nationen lider, men den har dog ikke fornedret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
