Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den sidste Vasas Afsættelse - Stemningen i Stokholm; Adlercreutz - Vestarmeens Marene, Kongens Rejseplan; Katastrofen d. 13de Marts 1809
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
paa Krimkrigens Tid) var bleven tågen tilfange ved Pyha
jocki d. 16de April 1808, havde Adlercreutz overlaget
Kommandoen; han havde trængt Fjenden tilbage, slaaet
ham i flere Sammenstød og tilsidst vundet Hæder ved et
smukt Tilbagetog. Skjøndt overmandet af Mængden og
paa Grund af hans egen Regerings Fejl, havde han i det
Mindste fivlst den svenske Ære. Da han kom til Stokholm,
kastede Alle Øjnene paa ham, og den offentlige Mening
udpegede ham til i Forening med Adlersparre at fuldbyrde
den Gjerning, som Sverig ventede sin Frelse af.
Pludselig, d. Bde Marts 1809, erfarer Gustav af Greve
Stedingk og af en fransk Emigrant, Oberst Rodais, som
endnu vare ham hengivne, at Vestarmeen havde gjort Op
stand og var paa Vej til Stokholm; dette havde alle Men
nesker i Staden allerede vidst fireogtyve Timer tidligere.
Gustav forlader strax det lille Slot Haga tæt ved Staden
for at gjøre sig rede til at straffe Rebellerne og arrestere
deres Medskyldige; men en Trusel om Angivelse standser
Øvrighedspersonerne, som Alle havde tåget Del i Sammen
sværgelsen, i det Mindste ved at tie; de overbevise da
Kongen om, at Faren er indbildt, og det i samme Øjeblik
som man fremskynder Adlersparres Ankomst og de sidste
Forholdsregler. Det var aftalt, at Adlercreutz især skulde
passe paa, at Kongen ikke slåp bort fra Stokholm, fordi
Provindsernes Stemning ikke syntes afgjort nok til at fjerne
Faren for en Borgerkrig. Tre Dage hengaa, uden at Kon
gen har nøjagtig Underretning om sine Fjenders Marché,
saa vist er det, at Sammensværgelsen er bleven almindelig
og at alle Mennesker ere delagtige i den. Den ulykkelige
Konge havde iøvrigt behandlet dem, der først havde advaret
ham, altfor ilde, til at man, uden en sjælden Hengivenhed,
skulde vove at antage sig hans Sag. Han havde gjort
Stedingk, Sverigs gamle agtværdige Minister i St. Petersborg,
og Rodais, haarde Bebrejdelser for at have villet narre ham,
og i et af sine Vredesanfald, som Fortvivlelsen gjorde hyp
pigere, havde han nær gjennemboret Stedingk med sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
