Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Bernadottes Valg - Mörner i Paris; Lapie. Henvendelse til Bernadotte; Signeul, Wrede; Lagerbjelkes Ærgrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
besynderligste Omstændigheder — nemlig Bernadottes, for
dum Sergeant i det kongelige Mariner-Begiment, senere
forfremmet til Marskalk af Frankrig og Prinds af Ponte-Corvo.
En simpel svensk Lieutenant, Morner, ankommer, med
Depecher til Lagerbjelke. til Paris midt i Juni 1810.
Morner er ung, livlig, urolig for sit Fædrelands Fremtid og
for sig selv. Han er en Ven af Frankrig, Napoleons og
hans Vaabenbrødres Beundrer og fatter saaledes den Tanke,
at byde en af disse Generaler Kronen, vis paa, at et saa
dant Forslag vil finde stærk Gjenklang hos Rigsdagen og
Nationen, og overbevist om, at han, hvis Tingen gaar hel
dig, vil have frelst sit Land. Opfyldt som han er af sin
dristige Plan , har han neppe afleveret sine Depecher til
Lagerbjelke, hvem han som god Diplomat vel vogter sig
for at betro sinHemmelighed, før han iler til en af sinePariser
venner, Geografen Lapie, der dengang var ansat som Offi
cer i det topografiske Bureau. Han meddeler ham sine
politiske Drømmerier. »I Sverig«, siger han, »tænke.vi
kun paa at oprette vore Tab. Der hersker hos os stor
Begejstring for Napoleon; man venter Alt af ham; man er
rede til at tåge til Konge den Kandidat, som han anviser
os.» Lapie, selv ung og enthusiastisk , forgabet i Frank
rigs Hæder, stolt paa dets Vegne af denne levende Sym
pathi i et fjerntliggende Land, forudseende desuden , fordi
han ønskede den, den forestaaende Kamp mellem Napoleon
og Busland, griber ivrigen en saa dristig Plan med alle
dens Konsekventser. Uden at lægge videre Mærke til det
Usandsynlige, som i hine Tider ikke forbavsede eller stand
sede Nogen, gik han strax ind paa den. — Men hvo skulde
blandt alle Frankrigs Marskalker blive de to unge Officerers
Udkaarne og hvem skulde de gjøre til Konge. Man gav
sig til at holde Bevue over dem. Morner kjendte person
lig Macdonald. Der var Spørgsmaal om Eugene Beauhar
nais, Berthier, Massena, Davoust. Lapie, en meget selv
stændig Mand og Bevolutionens Sag mere hengiven end
Kejserens, mente, at, den Sidstnævnte undtagen, vilde alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
