Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Bernadottes Valg - Mörner i Paris; Lapie. Henvendelse til Bernadotte; Signeul, Wrede; Lagerbjelkes Ærgrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
de Andre kun blive føjelige Bedskaber i deres Herres
Haand. Morner udtalte tilsidst sin Forkjærlighed for Ber
nadotte, Lapie modsagde ham ikke. Besvogret med Kej
seren, af en selvstændig Karakter, afholdt i Nordtydksland
for hans Færd som Hannovers Bestyrer, allerede Sven
skerne bekjendt, hvis Krigsfanger 1806 i Lubeck han havde
behandlet godt, en Søn af Bevolutionen, tapper Krigshøv
ding, fordums Krigsminister, fordums Diplomat, endelig i
Besiddelse af stor Privatrigdom og med en Arving paa 11
Aar, forenede Bernadotte, Alt vel overvejet, de ønskeligste
Vilkaar. Forhandlingen blev sluttet og de to Venners Valg
afgjort til Gunst for Prindsen af Ponte-Corvo.
Saadan var den første Scene i det forunderlige Drama,
som skulde løses paa Leipzigs Sletter. Dagen efter sin
Samtale med Morner, meddelte Lapie Planen til General
Guilleminot for gjennem ham at faa Kejserens Stemning
at vide, og Morner betrode sig samme Dag til en Lands
mand, den svenske General-Konsul i Paris Signeul. Denne,
der allerede i Aanden saa sit General-Konsulat ombyttet
med en Ministerpost, trode gjerne, at et Parti alt havde
dannet sig i Sverig, trode paa Napoleons velvillige Stemning,
paa Ålt hvad Lieutenantens Veltalenhed foreholdt ham, og
det blev aftalt, at man skulde gaa lige til Marskalken uden
at sige Noget til Lagerbjelke.
Det var d. 25de Juni 1810 at Morner havde sin første
Sammenkomst med Prindsen af Ponte-Corvo. Han frem
stillede sig som Organ for et allerede ved hans Afrejse
fra Sverig dannet Parti. Selv Medlem af Bigsdagen, for
sikkrede han, at denne Forsamlings Sympathier vilde gjøre
Prindsens Valg let, og at Carl XIII ej vilde have anden
Vilje end Nationens Repræsentanter Bernadotte hørte paa
ham med en Opmærksomhed, som ikke syntes fri for Mis
tro, svarede med en høflig Tilbageholdenhed, som satte
Morner i Forlegenhed, og mindedes tilsidst Frøken Lenor
mands Spaadom, som havde forudsagt ham, at han vilde
komme til at bære en Krone, men at han skulde gaa over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
