Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bernadotte og den svenske Politik i Aaret 1812 - 2 - Forhold til Svenskerne. Samtale med Adlercreutz, Skjöldebrand og Sandels. Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
modsigelse at vente Noget af ham , nåar man ikke vilde
eller kunde adlyde Kontinentalsystemet. — For at drage
Sverig med ind i Krigen mod Rusland, tilbød han at skaffe
Finland tilbage ; men dette var, efter Talerens Mening, en
farlig Snare: Alt hvad man gjorde for at naa dette Maal
vilde ende med at indvikle Landet i uendelige Krige med
Rusland, der aldrig vilde slippe sine Krav paa denne Pro
vinds. «Og hvad Gavn skulde man forresten have af hans
Venskab? Kalder I det Gavn at gaa hen og udgyde Eders
Sønners Rlod for Interesser, som ikke ere Eders, at styres
despotisk af en fremmed Magt, at se Eders Hjælpekilder
ødelagte, Eders nationale Værdighed krænket, Eders Minder,
Eders Forhaabninger blive en uindskrænket Herres Legetøj?
Nej, lader os sværge ved Gud og de store Gustavers Skyg
ger at overlevere til vore Sønner Frihedens Arv, som vi
have modtaget! Europas Usurpator skal nødes til at vige
tilbage for vor faste Vilje: at bevare vor Uafhængighed og
vore Love; den ydmygende Beslutning, som han har trot at
kunne fravriste vor Svaghed (Krigserklæringen mod Engelsk
mændene) skulle vi sende ham tilbage med de samme
Bølger, som bryde sig mod Nordens Fjælde.«
Da Prindsen sluttede , stod Skjoldebrand op. Født i
Afrika af en svensk Fader og engelsk Moder, forenede
Skjoldebrand med Frimodighed en ædel Simpelhed, Velta
lenhed og lid. Han sagde dristig, at om virkelig Alliancen
med Napoleon skulde drage Sverig i Trældom, saa vilde
dette Aag i det Mindste høre op ved dens Død , som ene
var i Stand til at paalægge det, at den russiske Undertryk
kelse derimod vilde være langt varigere og desuden mere
fornedrende. Adlercreutz talte efter ham. Han havde,
sagde han, villet holde sig tavs, fordi hans Dom, da han
var født Finne, kunde synes partisk. Men siden man like
frem spurgte ham. var han af den Mening, at Besiddelsen
af Finland var uundværlig for Sverig, hvis Uafhængighed
ikke kunde have nogen bedre Borgen. Han tilføjede , at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
