Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bernadotte og den svenske Politik i Aaret 1812 - 2 - Forhold til Svenskerne. Samtale med Adlercreutz, Skjöldebrand og Sandels. Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Bruddet mellem Rusland og Frankrig vilde være en vid
underlig god Lejlighed til at gjenerobre denne Provinds og
Sverig aldrig vilde finde Magen dertil. « .... Bernadotte,
som havde hørt paa den første Taler med en slet beher
sket Utaalmodighed, kunde ikke styre sig længer ved at
høre den Anden. »Hvad« ! raabte han: «dette Finland,
har det ikke været det evindelige Tvistens Æble mellem
Rusland og Sverig, og har det ikke ført Eder ind i alle
de Krige, som have ødelagt Eders Land? Vide I da Intet
af alt dette?« Altsom han talte, blevPrindsen mere varm;
pludselig styrtede han sig med opløftet Arm mod Adler
creutz, som uden at svare vendte sig om og gik. Saaledes
afbrødes, lidtbrat, denne Raadslagningsscene. Forsoningen
med Adlercreutz blev, sandt at sige, aldrig meget, inderlig;
men han var dog i alt Fald ved Prindsens Side tilligemed
Skjoldebrand og Sandels ved Leipzig og under hele Felt
toget i Tydskland. Bernadotte havde omsider faaet dem
paa sin Side.
Det stod tilbage at overvinde Ulysten hos Rigsdagen,
som ogsaa var lidenskabelig stemt imod Russerne. Det
var en extraordinær (urtima) Rigsdag, som Regeringen
havde maattet kalde sammen i April, for at faa de nød
vendige Summer til Landets Krigsforsvar under den store
Kamp, som man kunde forudse mellem Frankrig og Rus
land. De fire Stænders Medlemmer bestrede ikke Nødven
digheden al at holde sig rede til at værne om Sverigs
Værdighed eller endog til at nytte Omstændighederne; men
de kjendte ikke den Alliance, som Bernadotte havde sluttet
uden deres Vidende med Russerne i den foregaaende
Maaned, og det var tvertimod deres Mening, at man skulde
gjøre følles Sag med Frankrig. Hvor stor var da deres
Forbavselse, da de hørte i Throntalen formuleret en Slags
Trusel mod Napoleon. «Jeg har kaldt Eder sanimen«,
sagde Kongen, «i et Øjeblik, da store og vigtige Hændelser
udenfor Fædrelandet synes at true Europa med nye Ulyk
ker. Fredet ved sin Beliggenhed fra den tvungne Skyldig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
