Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bernadotte og den svenske Politik i Aaret 1812 - 2 - Forhold til Svenskerne. Samtale med Adlercreutz, Skjöldebrand og Sandels. Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
hed at lyde en fremmed Retning, som muligvis ikke lod
sig. forene med dets eget Tarv, har Sverig Alt at haabe
ved Enighed, Tapperhed og Sindighed (lugn); Alt at tabe,
om det overlader sig til indre Sondringer og daarlig Frygt.«
Det var først d. 13de Maj, at Regeringen meddelte Sekreta
Utskottet en Beretning om dens Udenrigspolitik. Denne
Beretning lagde Vægt paa de Voldsomheder, som man be
brejdede Napoleon, og paa Nødvendigheden af at svare
derpaa med en fast og djærv Holdning. Den underrettede
derefter Komiteens Medlemmer om de alt sluttede Under
handlinger om Alliance med Rusland og Norges Erhver
velse. Denne Meddelelse skulde forblive hemmelig; men
enten det nu var som Følge af en eller anden Indiskretion,
eller at man havde let ved at gjennemskue Kronprindsens
Utaalmodighed efter at faa Magt med den offentlige Mening,
nok er det, Rygtet udbredte sig snart, at Regeringen i Til
fælde af en europæisk Krig havde besluttet at tåge Parti
mod Frankrig; og denne Nyhed blev overalt modtagen med
Forbavselse. Bernadotte havde ventet denne Studsen. Han
fordoblede sin Travlhed, havde en Mængde private Møder
med Folk, ved hvilke han ikke uden Grund smigrede sig
med at forbavse og blænde, forsømte hverken Effektscener
eller Theaterkneb, lod komme til Carl XIII de fornemste
Medlemmer af Stænderne og erklærede dem, at han saa
Uenigheden voxe hos Rigsdagens forskjellige Stænder, at
han meget vel kjendte Ophavsmændene til disse Sondringer
og at Statens Tarv, under den nærværende Fare, übetinget
krævede fuldkommen Enighed mellem Rigets Stænder og
Regeringen. For at hjælpe til at tilvejebringe denne ønske
lige Enstemmighed, drev han paa Rigsdagen, at den skulde
i største Hast samtykke i en Presselov, som indførte Cen
sur. Med dette Vaaben i den ene Haand og med den
anden organiserende sig en hel og holden kjøbt og føjelig
Presse, betvang Bernadotte den offentlige Mening og rev
den med sig.
Hvor eftergivent imidlertid end Folket maatte synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
