Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 1 - Gustav IV’s Foretagender; Misstemning mod Bernadotte hos de legitime Fyrster; hans Bekymringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Suk og mystiske Udraab. . . . Jeg bad min ulykkelige
Gjæst blive og spise hos mig. Han var tilfreds med mit
Kjøkken og mine Vine, og kun da forsvandt tildels det
mørke Udtryk, der laa i hans store Øjne. Endelig tog han
bort efter flere Gange at have omfavnet mig.« Saavidt var
det kommet med den sidste Konge af den gamle Vasaæt,
Gustav lll’s Søn; men Gustav IV havde en Søn, hvis Ret
tigheder han bestandig havde forbeholdt ham. «Jeg har
selv skrevet og undertegnet min ThronfrasigelsesakU, skrev
han til Wienerkongressen 1814 «; men jeg har aldrig givet
Afkald i min Søns Navn; det havde jeg ikke Ret til. « .. .
Som Kejseren af Ruslands Neveu havde Prindsen af Vasa,
som man kaldte ham, her en mægtig Formynder, hvis Be
skyttelse kunde hjælpe ham til at gjøre sine Rettigheder
eller sine Krav gjældende. Dette var for Bernadotte en
Grund til levende Uro. Det er vist, at lige etter den anden
Restauration i Frankrig var hans Stilling saare uvis og
stærkt truet. De seneste Anfald af hans gamle Liberalisme
havde paany gjort ham meget mistænkt i de Allieredes
Øjne og havde næsten ganske udslettet af deres Politik
den Erkjendtlighed, de skyldte ham for haus fordums Tje
nester. Bourbonerne især, for hvem han havde baaret saa
dyb en Foragt tilskue, glemte hans haarde Kamp mod Na
poleon og saa i ham kun den gamle Jakobin, der af Hæn
delsen var bleven løftet op paa en Throne. Hans Ophøjelse
var i deres Øjne det eneste Minde, der endnu bestod, fra
Revolutionstiden. Man kunde frygte, at de vilde skynde sig
med at give Sverigs gamle Krone tilbage til Arvingerne af
denne Gustav 111 , som med saamegen Iver havde antaget
modtaget en kostbar Gave af ham, et TJhr med Kjæde, men gav
ham simpelthen en Kurv. Fra Dronningen havde han skilt sig den
17de Februar 1812. Hans Grund var, at hun siden hans Afsæt-
telse havde, som han udtrykte sig, forment ham «att som en ret-
skaifens kristen nyttja sit temperament», hvorfor han havde søgt
Erstatning i adskillige letfærdige Forbindelser. «Minnen» VI, 7 Kap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
