Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 1 - Gustav IV’s Foretagender; Misstemning mod Bernadotte hos de legitime Fyrster; hans Bekymringer - Sammensværgelsesfrygt; Optrin d. 13de Marts 1817; Frygt for Rusland; Carl Johans Thronbestigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
sig deres Sag mod Revolutionen: denne Oprejsning fattedes
endnu kun i Gjenoprettelsen af den gamle Tingenes Orden
og Udslettelsen af Hvirvelvindens sidste Spor. En Mængde
foruroligende Rygter vare virkelig i Omløb i Sverig i de
sidste Maaneder af 1815 og hele det følgende Aar igjen
nem: de Allierede beredte sig til at gjøre Landgang i
Skaane, sagde man; de vilde træffe Lmangfoldige Tilhængere
af Prindsen afVasa, som vilde sætte ham paaThronen igjen;
man tilføjede, at Prætendenten nys var udnævnt til Guver
nør i Finland; han havde alt bestemt Helsingfors til sit Ho
vedkvarter; hvad endelig de indre Forhold angaar, satte
Kronprindsens Fjender Rygter i Omløb om Sammensvær
gelser og forkyndte en nær forestaaende Revolution. Da
moklessværdet, som Bernadotte alt en Gang havde besvær
get og som var veget tilbage og havde gjort Plads for alt
for glimrende Udsigter, hang nu atter over hans Hoved.
De diplomatiske Brevvexlinger bevidne noksom, hvor
ilde den utaalmodige Bernadotte befandt sig ved at gjen
nemgaa al denne Bekymring. «Forudsat ogsaa, at jeg lever
endnu nogle Aar, hvad ikke vil blive Tilfældet«, sagde han
en Dag i Aaret 1817 i Paahør af den franske Chargé d’af
faires, «vilde min Søn dog ikke være langt lykkeligere ved
igjen at være bleven Franskmand og have Lejlighed til at
udmærke sig blandt Franskmændene. Der er ikke stor
Lykke ved at styre Menneskene, og med 25000 Livres i
Rente i Sydfrankrig vilde jeg leve mere tilfreds end ved
her at herske over Slaver Havde jeg i mine Hænder
min egen, min Hustrus og min Søns Livstraade , sandelig
jeg vilde skynde mig at skære dem over.«
Disse Anfald af ondt Lune skiftede undertiden om med
bitre Beskyldninger. «De Allierede ere utaknemlige«, sagde
han. Uden ham vilde Kejseren af Rusland nu residere i
Astrakan eller Kasan; Finland, Estland, Lifland, Kurland,
Polen vilde være ham fravristede uigjenkaldeligen. Uden
ham vilde Preussen være streget ud af Europas Kaart.
Uden ham vilde Tydskland være delt i en Mængde Smaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
