Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 1 - Stillingen efter 1830; Frygt for demokratisk Propaganda; Cain og Romulus, Metternich og Alexander I; »Sengekammeraten"; Samtale med Saint-Simon; Brud med Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
og som for at stoppe dens Kilde vilde tilintetgjøre enhver
konstitutionel Styrelse. «*) Efter 1830 derimod er det Fore
stillingen om et mægtigt Demokrati, som volder ham tu
sinde Forskrækkelser. «Han vil ikke«, siger han i Februar
1831, «nære den ringeste Tvivl om Kong Louis Philippes
Hensigter; men i en saa bevæget Tid maatte man være paa
sin Post, man maatte være aarvaagen ; et nyt Kongehus maa
især være det. . . . Underretninger, han har faaet fra flere
Sider, nøde ham til at tro, at man har gjort Forsøg paa at
udsaa Splid hos ham « Ja, hvad mere er, han for-
bavser den østerrigske Minister med sine nye Læresætninger.
«Aristokratiet maa være stærkt,« sadge han til Greve Woyna
i September 1833, «man maa sætte mægtige Dæmninger
for den demagogiske Strøm. Cain og Romulus — saadanne
Aristokrater trænge vi til; de betænkte sig ikke paa at ud
gyde deres Brødres Blod ! Tak i mit Navn Hr. Metternich
for hans ædle Bestræbelser for at bekæmpe de Revolutionære.
Kejseren af Rusland og han ere Europas Frelsere !«
Man maa ikke fordølge, at, da Bernadotte udtalte disse
løjerlige Ord, beherskedes han af Indtrykket af en fransk
Vaudeville, som man havde meddelt ham nogle Dage ifor
vejen.*) Nogle Steder i dette Stykke havde været Nok til
at ægge hans vredladne Lune. «Det utaknemlige Frankrig
glemte hans Velgjerninger og gav sig til at håane ham.
*) Se en Artikel i »Constitutionel« for 25de Novbr. 1818, der sand-
synligvis er udgaaet fra Bernadottes Kabinet, ja endog gjentager
ikke blot hans Tanker fra hin Tid, men endog hans sædvanlige
Talemaader. Man veed, hvor gjerne Bernadotte betjente s;g af
fremmede Blade. I sine dristige Øjeblikke truede han Restaurationen
med at slippe løs paa den, hvad han kaldte sine lydske Skrighalse.
Man veed ogsaa, hvor stærkt han pirredes ved Alt, hvad der sagdes
om ham af Bladskriverne, og hvormegen Umage han gjorde sig for
at skaffe sig Penne til sin Tjeneste.
*) opført paa Theatret i Palais Royal i Mai 1833,
hvori man temmelig uærbødig havde bragt den fordums Republi-
kaner, forvandlet til Konge, paa Scenen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
