Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 1 - Stillingen efter 1830; Frygt for demokratisk Propaganda; Cain og Romulus, Metternich og Alexander I; »Sengekammeraten"; Samtale med Saint-Simon; Brud med Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Man glemte, hvilken Vægt han kunde lægge i den europæiske
Ligevægts Skaaler. . . . Man glemte, at han kunde hævne
sig, og han skulde hævne sig. . . .« Han beherskede sig
dog saameget, at han ikke gav sin Ærgrelse Luft i Hertugen
af Saint-Simons Nærværelse under den første Audients, han
gav ham efter denne Hændelse; men man saa tydelig,
hvilken Tvang han paalagde sig selv. Varierende sit Ynd
lingsthema, beklagede han sig blot over, at man i Frankrig
knyttede Traadene til en Væv, der skulde forstyrre alle eu
ropæiske Landes Ro; han lod en Tvivl komme frem om de
franske Magthaveres gode Sindelag; han talte om Fornøden
heden af en Ligue mellem Herskerne, hvis de ikke vilde
blive Offre for disse svigefulde Kunster. Det var let at læse
i hans Ord og Holdning en Opirrethed, som han ikke turde
give Luft; men nogle Dage efter, efter etMiddagsgilde paa
Rosendal, tog han, efter sin Sædvane, Saint-Simon tilside
og indviklede sig i en af disse lange Konversationer, som
han sjelden slåp ganske helskindet fra. Han talte først med
Ro, ja med Blidhed ; han sagde deretter, at han vilde ud
tale sig ligefrem angaaende den franske Regering, og maaske
henstille til den et og andet Raad. Man frygtede, at den
ikke handlede aldeles aabent ligeoverfor de europæiske
Magter, at den ikke spillede med Kaartene paa Bordet, og
at den, langt fra at ville tilintetgjøre Revolutionspartiet, var
sindet i Hemmelighed at holde det oppe, som en mægtig
Løftestang, den kunde bruge mod Hofferne, nåar den fandt
det betimeligt at vedgaa sine Udvidelsesplaner. Revolutio
nerne i Belgien, i Schweiz, i Italien vare en Propagandas
Værk, der blev begunstiget af den franske Regering og
lønnet af den. De officielle Benægtelser nyttede intet. Man
havde offentlig og officielt yttret Ønsker for Oprørere mod
én allieret Magt*). Man havde to Gange ydet Belgien væbnet
*) Sigter formodentlig til den gamle Lafayettes og nogle andre Med-
lemmers Optræden i Deputeretkammeret, til Fordel for Polakkerne.
Det var og blev dog kun »Ord«! 0. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
