Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Ligeoverfor disse overordentlig omhyggelige Forsog af stor
Beviskraft kan man desværre ikke lægge nogen Vægt på det Indlæg, som
Agrikulturkemiens Veteran, gamle Julius Kuhn, udforte i 1896 x), ligeledes
i Zinkkar omtrent af samme Storrelse som Märcker’a og Wagners. Også
han benyttede en fosforsyrefattig Sand som Jordbund, og han havde til
Hensigt at benytte Hostrug som Forsogsplante, men så sig på Grund af
indtrufne Omstændigheder nodsaget til at bruge Vårrug, som han dog
såede tidligt, allerede i Slutningen af Februar. Flere Omstændigheder
tyder dog på, at der ved Planlæggelsen eller Udforelsen af hans Forsog må
være begået Fejl, der har be virket de hoj st ejendommelige Resultater.
Medens han nemlig fandt, at Superfosfatet virkede dårligst af alle de
undersogte Fosfater, fik han af Benmelsfosforsyren endog bedre Udbytte
end af samme Mængde Thomasfosfatfosforsyre, og i Modsætning til næsten
alle andre Forsogsanstillere fik han bedre Virkning af det limfrie
Ben-mel end af kvælstofholdige, dampede Benmel. Det er også påfaldende,
at han ved Gjodsling1 med 50 Kg. vandoploselig Fosforsyre pr Kar på
en fosforsyretrængende Jord i Kar med 400 cm2 Jordoverfladeareal kun
erholder 4 Gr. större Udbytte af Korn, Halm, Avner end uden Fosfor
-syregjodning. Det er derför neppe tvivlsomt, at der her har hersket
Mangel på en eller anden n0dvendig Væxtbetingelse, som har hindret
de forskjellige Fosfater i at virke, hvorfor vi ikke skal opholde os
nær-mere ved dette Forsog.
Medens der altså neppe kan være T vi vi om Rigtigheden og
Pålidelig-heden af Märckers og Wagners Forsogsresultater og deres Gyldighed
under de Forhold, hvorunder de er vundne, så vil det dog måske være
forhastet at gener aliser e dem. Sel v de månge Mader, hvorpå man har
ladet Forsogsbetingelserne variere er dog ikke udtommende for den
kritiske Tvivl, som det netop fra strængt videnskabeligt Synspunkt er
nödvendigt at anlægge. Ligesåvel som man ikke kan benægte Muligheden
af at de positive Udslag, som Benmelet kan have givet under Forsog i
det store på Marken, kan skyldes »tilfældige» Forskjelligheder i Jorden,
ligesålidt kan man absolut benægte, at de negative Resultater, som man
har fået ved de nu refererede Karforsog, måske kan have sin Årsag i en
eller anden s. k. Tilfældighed, der ikke har været tilstede blandt de
her-skende Forsogsbetingelser, men som derimod kan findes eller måske
endog plejer at findes under Forholde, der hersker i den frie Natur og
den store Praxis. Videnskabens og ikke mindst Landbrugsvidenskabens
Historie viser os månge lærerige Exempler på, hvorledes vi i vore både
berettigede og forpligtede Bestræbelser efter at öpna den störst mulige
Exakthed i vore Forskningsmetoder, hvorved vi nodsages til at
borteli-minere alle Urenheder, alle tilfældige Biomstændigheder, der kan gribe
forstyrrende ind i Resultatet, just ofte fjernes fra Erkjendelsen af
Sandheden, som den findes i Naturen og i Virkeligheden; thi det er ofte at
de store Virkninger beror på Faktorer, som vi på Erkjendelsens
Begyn-derstadium er tilbojelige til at betragte som »Tilfældigheder».
Vi har i den Wagnerske Forsogsmetode fået et Hjælpemiddel af
]) Deutsche Landwirthschaftliche Presse 1897. Nr. 62 og 63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
