Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
den störste Værdi; den har, som antydet, allerede givet os værdifulde
Lærdomme af stor praktisk Betydning, og det praktiske Landbrug står i
stor Taknemmelighedsgjæld til den. Men det vil være uklogt at tro, at
den er ufejlbarlig i alle Tilfælde, at den ikke i visse Henseender kan
trænge en Udyikling til endnu större Fuldkommenhed. Thi det läder
sig jo da ikke nægte, at en Jord som ligger på Marken i det naturlige
Leje befinder sig under andre Omstændigheder end når den efter at være
opgravet, t0rret, blandet og sigtet, er fyldt i et Vegetationskar af få Liters
Indhold. Og selv om denne Förändring i ydre Forhold er ens for alle
de enkelte Led i en Forsogsrække, så kan det dog være muligt at
For-andringen just rammer en af de små Biomstændigheder, der måske i
Vexelvirkning med visse andre Faktorer vilde være af væsentlig
Betydning for Fænomenes Forlob.
Og medens Markforsog unægtelig indeslutter så månge FejHaider,
at de ere hoj st upålidelige Hjælpemidler til Bes varelse af
Gjodnings-sporgsmål, og månge af de skjæbnesvangre Misforståelser, hvoraf
Land-bruget har lidt og endnu lider, skyldes en kritiklos Tydning og en blind
Tro på de her ved vundne fejlagtige Resultater, så vil det dog være for
pessimistisk at tro, at ikke denne Metode også skuide kunne udvikles
og forbedres. Selv om man aldrig med mathematisk Nojagtighed kan
være sikker på to naturlige Markparcellers Ensartethed og indbyrdes
Komparabilitet, således som man kan være det ved to Portioner af samme
kunstige Jordblandning, så vil man dog ved en statistisk Behandling af
€t tilstrækkeligt stort Antal omhyggeligt planlagte og udforte Markforsog
kunne uddrage Resultater af en vis sandsynlig Gjennemsnitsgyldighed,
der unægtelig heller ikke (ligeså lidt som Resultatet af Karforsoget) uden
videre vil kunne överföres på de enkelte lokale Tilfælde. Et
viden-akabeligt, almindeligt og rigtigt Forsogsresultat kan og skal imidlertid
heller ikke sige andet, end at man i det overvejende Antal af
förekommande enkelte Tilfælde vil kunne forudsætte, at det ventede Resultat
vil intræffe.
Det er derför rimeligt, at Markforsogene, som i nogen Tid ikke uden
Grund har været betragtede med en vis Mistillid, ätter vil kunne komme
til at spille en Rolle ved Siden af Karforsogene ved Lösningen og den
alsidige Belysning af vigtige Gjodningssporgsmål.
I 0sterrige har Prof. E. Meissl samtidig med at han fastholder
Kar-forsogenes Uundværlighed, va,rmt taget Ordet for1) at man ved Siden af
disse også anvender Markforsog. Han har selv på 50 forskjellige Steder
i det osterrigske Monarki anordnet sådanne Forsog til Belysning dels af
Thomasfosfatets, dels (på 12 Lokaliteter) af Benmelets Virkning. Som
for nævnt er Thomasfosfatet ikke altid af samme Beskaffenhed, og den
deri indeholdte Fosforsyre synes at kunne vise en temmelig forskjellig
Virkning, men da der i den Sammenligning, som vi her anförer, kun
er benyttet Thomasfosfat af höjt Finmelsindhold (82.4 X) °g hoj
Citrat-oploselighed (93.5 2), om hvis gode Virknings værdi der neppe hersker
x) Zeitschrift fur das landwirthschaftliche Yersuchswesen in Oesterreich. I
1898. P. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
