Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nr 24. (2685) 14 juni 1933 - Thor Kure: Danmarks nye Skolelov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562
SVEN SK L ÄRA R ETID N I N G
Nr 24
D a n m a r k s n y e S k o l e l o v.
Nogle orienterende Streiflys. Av Thor Kure, Odense.
I det sidste kvart. Aarhundrede har
Forslag til en ny Tilsynslov vaeret
dr0f-tet i Laererkredse og paa Rigsdagen. I al
den Tid var der tö iSp0rgsmaal, som stod
i furste Linie, og som det kostede
Laerer-f oreningens Forhandlere meget Ho
vedbrud ät komme til Forstaaelse med
Par-lamentarikerne om.
Det ene var det gejstlige Tilsyn, det
andet Afskedigelsesbestemmelserne.
To Tilsynskommissioner og et stort
Antal Rigsdagsudvalg har arbe j det med
disse Forhold, og naar det tog saa läng
Tid ät naa et Resultat, skyldes det
ho-vedsagelig Divergensen om disse to
Säger.
Laererne holdt paa, ät de selvskrevne
Medlemmer skulde f jernes fra
Tilsyns-myndigheden og Ministeren traeffe
Best emmelsen om uans0gt Afskedigelse.
De nuvaerende Regeringspartier kunde
im0dekomme det f0rste Krav,
Opposi-tionspartierne ikke. Angaaende det
andet har Linien knap vgeret saa ren. Der
har inden for alle Partier vgeret
Betaen-kelighed med helt ät opgive den Ret,
som Befolkningen havde f aaet til ät faa
en Laerer f jernet, som var kommet i
Mis-forhold til Beboerne i Skolekredsen.
Naar det nu er lykkedes ät
gennem-f0re den nye Lov i en for Laererstanden
akeeptabel Skikkelse, skyldes det ikke
alene en for denne Rigsdagssamling
syrlig politisk Konstellation, men ogsaa en
i alle Partier voksende Erkendelse af, ät
Laerernes Krav var berettigede.
Lige Ret for Praest og Lserer.
Praesten vil efter den nye Lov ligesom
La^reren kunne vaelges til
Skolekommissionen, og det er ikke let ät se, hvorfor
man i visse Kredse ser paa de to Parters
Ligestilling med blandede F01elser.
Da for ca. 20 Aar siden en Laerer som
Kul tusminister blev oph0jet til Foresat
endog for Praester, aff andt man sig
dermed. Saa meget lettere maa det dog vgqre
paa naervaerende Tidspunkt ät slaa sig til
Taals med, ät en Praest og en Laerer paa
lige Föd modtager et borgerligt Ombud,
hvis Valget traeffer dem, medens de
el-lers hver for sig passer den Gerning,
de-res Uddannelse kvalif icerer dem til.
I et Land, hvor Lighedsprineippet
fremhaeves saa staerkt, kan
Prestestan-den vanskeligt faa Medhold i, ät den er
bleven diskvalificeret efter den nye Lov.
Fra S0nderjylland h0rer man da
heller intet om, ät der er opstaaet
Gnid-ninger af den Grund.
En mildnet Afskedigelsesparagraf.
Ethvert Förlig baerer Kompromissets
Kar akter. Det viser sig tydeligt i
Be-stemmelserne om den uans0gte
Afskedigelse.
Det bliver ikke Ministeren, men et
Appeludvalg, som i de fleste Tilfaelde
kommer til ät traaffe Afg0relsen. I detté
Udvalg kan Lasreren m0de med en
Bi-sidder, som kan vaare en Sagf0rer eller
en Kollega.
Hvis Appeludvalget bestemmer, ät
Laareren skal blive i Embedet,
fortsätt-ter han sin Gerning. Krav om hans
Afskedigelse kan dog paany rejses et Aar
efter, men der f ordres da 4/5 af
Kommu-nalbestyrelsens og Skolekommissionens
Stemmer, idet hver af disse stemmer for
sig, for ät faa Afskedigelsen gennemf^rt.
Laareren har da Krav paa Ventepenge,
og hvis han ikke inden 5 Aars Forl0b
faar andet Embede derefter Pension.
Ventepengebel0bet kan vedkommende
Kommune komme til ät utrede en
vae-sentlig Part af.
Den omstridte § 8 er imidlertid af
Verden. Afl0seren staar som et noget
udvisket Af t ryk.
Deraf friger ikke, ät Föreningen
ind-stiller Arbejdet med ät komme Kolleger
til Hjaalp, naar det viser sig sirlige
Van-skeligheder eller opstaar Misforhold af
en eller anden Art. En vassentlig Del af
dette Arbejde har i de for!0bne Aar
best aaet i ät f jerne Misforstaaelser og s0ge
ät faa et Förlig mellem de stridende
Parter, hvilket ofte er lykkedes.
Derimod er det sandsynligt, ät
Bloka-de i Fremtiden undgaas, og ät der gives
en udstrakt Amnesti.
Fakultativa ForaBldreraad.
Udenfor Köbenhavn bliver
Forcddre-raad ikke obligat or iske. Hvis ^e af
For-aaldrene ved Skoler med över 400 B0rn,
x/2 ved skoler med indtil 100 B0rn og
1/3 ved Skoler med mellem 100 og 400
B0rn begaerer det, kan Foraejdreraad
vaalges. De skal vaere med til Indstilling
af La?rer ved den paagseldende Skole, har
Ret til ät overvaere Undervisningen og
er med til ät bestemme Ordningen af
Aarspr0verne, men nogen
Paatalemyn-dighed har de ikke f aaet.
Det er et nyt Led, som skydes ind i
Administrationen, og for Foraeldrenes
Vedkommende et meget betydningsfuldt
Led. Ingen kan heller benaagte, det ogsaa
for Laererne kan vaare af Viktighed ät
komme til ät tale med Foraeldrene under
lovhjemlede Former, og naar baade
Sko-lelederen og Laererraadets Formand er
med til Forhandlingen, ligger heri en
Garanti for, ät Sagerne ikke betragtes
fra et ensidigt Synspunkt.
Det vilde vaere klog Politik, om
Laererne stillede sig velvilligt över for denne
nya Institution.
Den lille Konsulent.
Fra 1. april 1934 traeder de 22 nye
Amtsskolekonsulenter i Virksomhed.
Deres Arbejdsomraade og
Embeds-virksomhed bliver af en noget anden Art
end de s0nderjydske Konsulenters.
I K0bsta3derne faar de intet ät g^re^.
og de er ikke stemmeberettigede
Medlemmer af Skoledirektionen.
Man skal ikke bestraebe sig for ät g0re
Konsulenten mindre, end han er; thi han
er lille nok i For ve j en.
Lovens § 18, Stk. 2, har desvaarre en
Udtryksmaade, som kan bruges til ät
g0re Konsulenten meget mindre end
vistnok paataenkt.
Der staar nemlig i Stk. 2: »Han
bes0-ger Amtsraadskrédsens Skoler efter
An-modning af Skolemyndigheder eller
efter Tilkaldelse af den eller de ved en
Skole ansatte Laerere».
Det kunde se ud til, ät han ikke kan
rejse ud paa eget Initiativ, men skal
vente, til enten en Myndighed eller en
Lae-rer sender Bud efter ham.
Men det kan, efter hvad der i0vrigt
staar om hans Bef0jelser, ikke vaere
Meningen.
Konsulenten skal nemlig aarligt paa
Grundlag af sine Bes0g ved Amtets
Skoler udarbejde en Beretning om Arbejdet
i disse og indsende den til Ministeriet.
Dette vil vaere umuligt for ham, hvis
han ikke havde Lov til selv ät vaelge sin
Rejserute.
Et andet Sted staar, ät han skal vaere
vejledende og raadgivende f or de under
Direktionen h0rende Folkeskoler, der
ikke förbereder til nogen statskontrolleret
Eksamen, ligesom han er Direktionens
paedagogiske Raadgiver.
Alt dette forudsaetter et udbredt
Kendskab til Forhold og Mennesker i
Kredsen, og Konsulenten kan ikke n0jes
med Invitationer her, han maa komme
selvbuden.
Disse Betragtninger mun der ud i det
samme, som Förständer Vilhelm
Rasmussen g0r gaeldende i Nr. 21 af
»Folkeskolen», og nogen anden förnuftig Mening
kan der ikke laegges ind i de naevnte
Be-stemmelser.
Fra K0bstadskolens Side - naar
und-tages Overlae^erne - har man
modarbei-det en Konsulent i det lille Format.
Man har fra den Side haevdet det
Ståndpunkt, ät en Konsulent ogsaa
kunde faa Opgaver ät 10se i Byerne (jvfr.
S0nderJylland). Hans Stilling vilde
blive staerkere, hvis han var
stemmeberet-tiget Medlem af 8koledirektionen. Han
skulde med andre Ord vaere udstyret
som sit s0nderjydske Forbillede.
I den Skikkelse, han har faaet, b0r
han kun vaere et Overgangsled.
Lsererraadene föran en Opblomstring?
Lovén indf0rer Laererraad ved alle
Skoler - ogsaa hvor der kun er to
Lae-rere. Raadet vaelger selv sin Formand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
