Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lOO GERMANSK OG BORGERLIG KULTUR.
i 1760erne stedse kæmpede for tysk Kultur imod den
toneangivende franske, var Thorilds faderlige Ven de
lärda moders patriark« Gjörwell. Hele hans Natur og
Aand var saa dybt germanske En menløs og barnligt
naiv Natur, som levede ganske i sine Bøger og med
ilen mest opofrende Flid og Uinteresserthed viede sig
til fædrelandshistoriske Samlerarbejder og til at hjælpe
og fremme Forfattere og Videnskabsdyrkere rundt 0111
sig. En uskyldig Lykke og en følsom, menneskekærlig
Fromhed var udbredt over hans Væsen. 1 Ian var
Herrnhut, dybt loyal og patriotisk, og oplæste om
Søndagen hjemme for sig selv Bønner for Konge og
Fædreland. Imidlertid var han overset og ringeagtet
af den herskende Smag, Kellgren spottede hans
gammeldags Polyhistori og hans Gudelighed, og han blev ikke
Medlem af noget Akademi. Men i de lærde og kritiske
Journaler, han udgav, var han hele sit lange Liv
igennem (han dode först 1811) Forbindelsesleddet mellem
Tysklands lærde og literære Verden og den svenske;
Gessner og Gellert, Haller og Klopstock var hans
yndlingsdigtere, som han søgte at gore bekendte; og op
imod den retoriske Historieskrivning, som Akademiet
dyrkede i Form af Æreminder , og son) efter
Gjor-wells Udtryk blot bestod af superficiella grannlater,
stillede han sin grundige og pedantiske Samlerlærdom.
Han pristes ogsaa i > Göttinger Anzeigen som den,
»der i et Tidsrum, da alt vilde være belletristisk
og-skæmtende, førte Almenheden tilbage til alvorlige Æmner
og sand Oplysning.
Det, som straks skilte den opkommende tyske
Kultur fra den franske, og som man oppe i Norden
ikke kunde undgaa at føie sig beslægtet med, det var
Racens tungere Sind, der baade gjorde Tænkningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
