Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GERMANSK OG BORGEK1.1G KUETUR. IOI
mere kontemplativ og Gemytslivet mere indadvendt end
hos de aktive, sociale, stærkt positive Franskmænd.
1 Videnskaben kom det tyske som tor Grundighed
ovenpaa al den aandrige Livlighed. De ny tyske
I listorikere fordybede sig virkelig i gamle Dago,
istedenfor kun at ræsonnere og perorere over Historien, som
de franske var tilbøjelige til. En virkelig til Runds
gaaende Filosofi opstod hos Tyskerne efter al det 18de
Aarhundredes flade »Filosoferent hen i det løse. En
tungere og mere retliniet Samvittighed søgte ogsaa
at fæstne en strengere, mere ophøjet Moral end den
temlig lette og løse, som den franske Kultur behagede
^ig i at forkynde. Endelig, i Poesi og Religion, gjorde
det germanske Gemyt sig gældende som en
ejendommelig Sammensætning af melankolsk Tungsind og
uvirksom Selvfordybelse, der gerne ruger og suger paa
de egne Følelser og sværmer hen i formløse Stemninger.
Denne udefinerbare »Inderlighed« havde man altid savnet
hos de franske, derfor havde ile aldrig ret syntes
hverken religiøse eller lyriske. Men nu følte ikke blot
Tyskerne, men ogsaa Danske og Svenske, i Klopstocks
Lyrik første Gang ret Racegemyttets Allerhelligste
aabnet Her var Stemning, Inderlighed, Andagt!
Thorild havde været den tunge filosofiske Aand,
der brødes med den lette og kvikke »Ufilosofi*. Han
og Lidner havde været de dybe, sværmerske Gemytter
midt mellem de profane og gemytløse Prosaikere. Nu,
i I lalvfemserne, trængte baade den ny tyske Filosofi
og Moral, den genvakte Religiøsitet og den tyske
Gemyts-Literatur fra mange Sider ind i Landet.
En moderat, germansk farvet Videreudvikling paa
Oplysningstidens Grund — det var Programmet for
den Literaturtidning«, siden »Journal for Literatur«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
