Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lOO GERMANSK OG BORGERLIG KULTUR.
som Silfverstolpe udgav mellem 1795 og 1803 fra Upsala.
Silfverstolpe selv var et middelmaadig!, snevert Talent,
Broder til en af Gustavianernes Epigoner, der skrev
didaktiske Poemer om Moderation og Nøjsomhed. Hans
Blad var helt i det 18de Aarhundredes Tone, men
svingede besindig henimod en grundigere og alvorligere
Videnskabelighed, en dybere Moral, en mere tysk
Digtning Religiøs Nyfarvning træffer vi egentlig ikke, men
man begyndte dog at finde Præsternes vandede
Moralprækener noget trivielle. Man forsøgte noget at højne
Moralen op over den platte Nyttes- og
Lyksaligheds-lære; en blot »forfinet Kpikuræisme tilfredsstillede ikke
mere, og den første Luftning af Kant og hans
idealistiske Moral mærkes. Man lovpriste vel Voltaire som den
■-tore Oplyser og Moralist, men begyndte dog at plukke
Fjærene af ham som egentlig Videnskabsmand; fra
Tyskland har man nu lært en grundigere filosofisk og
historisk Videnskabelighed at kende. I æstetisk
Uenseende var man — ligesom tildels Leopold — naaet til
Schiller, der jo var mindst fjern fra den retorisk
franske Stil; hans Tragedier stilledes allerede op som
Mønstre paa en inderligere sædelig Kralt end de franske,
noget konventionelle og maniererede. Man fordrede i
det hele en direkte og alvorlig Moraltendens af
Digtningen; det var ikke længer nok med at oplyse og
belære, ikke heller med at »efterligne Naturens Skønheder
som den beskrivende Poesi vilde; nej! Digtningen skal
■ røre og indvirke paa Indbildningskraft og Følelse«
som den tyske Sulzerske Æstetik lærte det og som
Silfverstolpes Broder i en Afhandling fra j 799 udviklede
det. Den tyske Romandigter Lafontaine, der ved rorende
Historier bevægede Hjerterne for Dydens Sag, blev
derfor Journalens Yndlingsforfatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
