Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
FRANZÉN.
Friskhed, selv digtede han ogsaa helst i Morgentimerne.
Fuglene elsker han; selv havde han Fugle flyvende
rundt i sit Studeretammer, og han skrev engang i et
Brev, at Fuglenes Liv altid har forekommet ham det
mest poetiske, det, der bedst afmalede en Sangers
indre Harmoni og Lykke. Og i Menneskeverdenen er
det endelig Barnet og den unge Moder, Franzén elsker
at digte om. Det uskyldig morgenfriske, det yndefuldt
naive er hans Omraade.
En let hojnordisk Landskabskolorit ligger i nogle at
hans Digte udenom som Ramme, — saaledes i det
brede Læredigt »Emili eller en Aften i Lapland«, der
er skreven til Hjemmets og Landlivets Pris. Hyttens
Rog stiger op over de blaanende hvide Snemarker,
Rensdyrets muntre Bjælder klinger foran Kanen, og i
Sommeraftnen se vi Malkepigen syngende ro sin Jolle frem over
Fjordens Spejl, hilset fra Skibet, som med strøgne Sejl
nys er gledet ind under Bjergets Skrænt.
IX. B. HÖIJER.
Et andet Udgangspunkt for ny Bevægelser var
under Gustav IV’s Regering Filosoflen Höijer oppe i
Upsala.
Upsala Universitet var i Gustav III ’s sidste
Regerings-aar Arnen for ikke saa liden ungdommelig Uro. Her
laa Thorild, som allerede meget omtalt Forfatter, et
Par Aar og studerede Jura, og han samlede Studenterne
om sig i »Konventikler«, »skabte Fantaster< — som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
