Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALMQUIST.
391
suggestive Kunsts Theori. »Man kan,« siger han, lade
være med at ytre alt, kanske ikke engang i Ordene lægge
det hovedsagenligste. Hvad man ytrer, kan dog være
af en saadan Beskaffenhed, at det aabner for Læseren
et Perspektiv, en Stemning, vækker et Ønske og en Evne
til at gaa frem videre i Æmnets Retning«. Det er
næsten den største romantiske Tillokkelse ved Almquists
hele Digtning — dette uopløste og »henklingende
eller dolsk dobbeltbundede i de anslaaede Akkorder.
Man mærker den Mystikens Grund, der hele Tiden
klinger med som Sangbund selv i de tilsyneladende
mindst mystiske Skildringer. Han forsvarer ogsaa sin
Poesi ved Henvisning paa Livets egen Mystik. — »Jeg
har aldrig set nogen Hændelse i det jordiske Liv, saadan
at den er staaet frem; med fuld Begribelighed, udredet
og indset i alle dens Dele. Saadant er alt Liv, jeg
kan ej for det!«
Det sælsomme, det anomale, det pikante og
paradoksale søges overalt. Almquists Fantasi leger
med alt sligt: et androgynt Væsen, der vækker baade
Mænds og Kvinders haablose Kærlighed, men selv
ikke kan føie Kærlighed, — Don Juan som angrende
og dømt til den Bod at vinde alle de Kvinders Had,
som har elsket ham, — et Menneske, der har ønsket en
andens Død saa længe, at han, da den anden dør, føler
sig som en Forbryder og ikke véd, om han ikke har
Skyld i Døden, — en Ghibellin, der paa sin Dødsseng
pines af Samvittighedsnag over ved Gift at have
forkortet en guelfisk Fjendes Dødskvaler, som var falden i
hans Hænder, — en monoman Mordlyst, som altid maa
se Blod flyde — alle slige intrikate Sjælstilfælde
opsøger og behandler Almquist. Romantiken fører her,
paa samme Maade som i Goethes »Wahlverwandtschaften«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
