Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
almquist.
— en Bog, Almquist elskede —, som i Hoffmannske
Noveller, hos Merimée eller hos Bulwer, over i
experi-mentel Psykologi, dels idet den overalt soger det
ikke-trivielle, det, som viser, at Verden ikke er nær saa flad
og simpel og letforklarlig som Oplysningen havde
paastaaet, og dels idet Romantiken revolterer mod de ydre
Regler, mod Samfundsuniformen og hævder Plads for
det individuelle, Undtagelserne, Forskjellighederne.
Denne kætterske Polemik mod det konventionelle
og Samfundsregler gaar som den rode Traad gennem alle
Almquists psykologiske Experimenter. Thi gennem alle
sine brogede Digtninge gor han stadig Propaganda
for sit Torneroseliv med dets radikale Subjektivisme.
Det er Tendensskrifter næsten alle, og fattes straks af
Samtiden som saadanne. Ligesom Almquist som ung
var begyndt med Revolte mod den sociale Regulering
af Kærligheden, saaledes driver han nu hele
Ronian-tikens, hele Mystikens og Sværmeriets Oprør mod
Samfundet ud i alle Konsekvenserne. Han forsvarer
den Enkeltes Ret til at berøve sig selv Livet
(Magdalenes Selvmord i »Jagtslottet«), han skildrer, hvorledes
Kong Valdemar Birgerson gaar til Grunde indvendig,
fordi han ikke vover at bryde gennem og vandre
»Frihedens store, djærve Bane« frem i sin Elskov til sin
Hustrus Søster, den skønne Nonne Judith, men lader
sig bidsle af »Ordenen«, bukker under »for hele det
Ishav, som hedder Samfundet«, og sender sin Elskede
bort (Hermitaget). Han viser, hvorledes den faldne Pige,
Skøgen, ofte er uskyldig og ren, er »en Fngel i
Hjerteblomstens inderste Kalk« (Colombine), og hvordan hun
kan elske en, samtidig med at hun hengiver sig til
andre (Ifran Leonard). Han hævder, at Menneskeheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
